Warehouse9 søger praktikant

Warehouse9 er et lille kunstgalleri og performanceteater i Kødbyen i København, stedet har eksisteret siden 2007.
Vores mål er, at arbejde på tværs af etablerede grænser og udtryksformer indenfor musik, kunst, teater og natklubscenen.
Desuden arbejder Warehouse9 udfra et queer perspektiv og er knyttet til et stort internationalt netværk. Det vil sige, at vi har et særligt fokus på kunst og kultur som er relateret til en kritisk undersøgelse af kategorier som krop, køn og seksualitet.

Warehouse9 søger en praktikant som kan tage del i opgaver som:
– Daglig drift af kontoret dvs. tage telefon, besvare mails, bestyre mailingliste, skrive nyhedsbreve og lignende opgaver som løses i samarbejde med de øvrige medarbejdere.
– Planlægning og gennemførelse af events.
– Arbejdsopgaver i forbindelse med videodokumentation og opbygning af on-line database

Warehouse9 har tidligere haft praktikanter fra Moderne Kultur & Kulturformidling på Københavns Universitet samt fra Teatervidenskab på Århus Universitet og har gode erfaringer med dette.

Praktikperioden ligger fra februar til juli og svarer til 8 ugers fuldtidsarbejde – arbejdsdage kan planlægges fleksibelt i forhold til studie.

Yderligere info om vores kunstneriske profil, bestyrelse og ansatte mv. findes på vores website: http://warehouse9.dk

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe på telefon: 33222897
(Kontoret har åbent tirsdag, torsdag og fredag i tidsrummet 14-17)
eller maile til jorgen.callesen@nullwarehouse9.dk

Deadline for ansøgninger:
Snarest muligt

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningen sendes til:
Warehouse9
Onkel Dannys Plads 1
1711 København v

eller elektronisk til
jorgen.callesen@nullwarehouse9.dk

Skriv et svar