Den Hirschsprungske Samling søger pr. 1. maj 2024 en studentermedarbejder

Den Hirschsprungske Samling søger pr. 1. maj 2024 en studentermedarbejder til museets dedikerede team. Stillingen ønskes besat af en kunsthistoriestuderende eller lignende.

Arbejdsopgaver

Vi tilbyder en spændende stilling på en et kunstmuseum i rivende udvikling. Arbejdsopgaverne består af følgende: Booking af omvisninger, pasning af museets hovedtelefon, varetagelse af arkivbesøg, ekspedition af fotosager, besvarelse af faglige forespørgsler, varetagelse af museets håndbibliotek, web-opdatering, klargøring til møder samt andre forefaldende praktiske opgaver.

Studentermedarbejderen vil desuden indgå i museets omviserteam samt bidrage med indhold til museets eventprogram, heriblandt museets månedlige Forskerkvarterer. Studentermedarbejderen vil herudover bidrage til museets udstillings- og formidlingsarbejde.

Faglige kvalifikationer

Ved stillingens besættelse vil der bl.a. blive lagt vægt på følgende faglige kvalifikationer:

– Studerende på kunsthistorie eller lignende fag

– Kendskab til og interesse for det 19. århundredes danske kunst

– Omvisererfaring og lyst til at formidle mundtligt for museets gæster

– Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på både dansk og engelsk

– Kendskab til og flair for webredigering

Personlige kvalifikationer

Som person er du er fleksibel, pligtopfyldende og kan bevare overblikket

Endvidere lægger vi vægt på følgende personlige kvalifikationer:

– Sans for systematik og detaljer

– Serviceorienteret i forhold til museets booking

– Stor selvstændighed, ansvarsbevidsthed og initiativ

– Gode samarbejdsevner

– Du er en god kollega, også når der er travlt

– Der er tale om en mindre arbejdsplads, og stillingen fordrer fleksibilitet samt evne og lyst til at løse forskelligartede opgaver

Ansøgning mv.

Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 18. april. Samtaler forventes afholdt onsdag d. 24. april. Stillingen forventes besat pr. 1. maj 2024, og der vil være oplæring i uge 18.

Ansøgningen indsendes via museets digitale ansøgningsplatform.

Ansøgningen skal vedlægges CV, eksamenspapirer og relevante bilag.

Den Hirschsprungske Samling ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Søg her: Studentermedarbejder – Ansøgningsskema (hr-manager.net)

Spørgsmål

For yderligere oplysninger rettes henvendelse til Konstitueret direktør Camilla Klitgaard Laursen på mail camkli@nullhirscshprung.dk eller telefon 35440952.

Skriv et svar