Arkivet, Elsebeth Jørgensen, Cinemagic Tour & Crystal Palace

Fernisering: 15. januar 2010, kl. 17-20
Udstillingsperiode: 16. januar – 14. marts 2010
Artist talk: 4. marts 2010 kl. 19.00

Arkivet er Museet for Samtidskunsts nye udstillingsplatform, som sætter fokus på måder at præsentere forskellige former for arkiver, samt på kunstnere som i deres kunstneriske arbejde tager udgangspunkt i arkiver. Arkivet åbner med en udstilling af billedkunstner Elsebeth Jørgensen, der arbejder konceptuelt og researchbaseret med historiske arkiver og fotografisk dokumentation.

Udstillingen præsenterer to installationer/rumlige montager med fotografi, film, tekst og lyd. I Cinemagic Tour # III: Selected Documents, 2005-2009 henter Elsebeth Jørgensen elementer i sit stadigt voksende arbejdsarkiv, som indeholder materiale omkring flere forskellige steders nedlukkede og omdannede biografer. I Crystal Palace # II: Notes from the Archive, 2009 tager hun afsæt i Carlsberg Bryggeriernes private industriarkiv omkring etableringen af væksthuse, samt deres forbindelser til anden historisk vækstarkitektur i København og London. På baggrund af eksisterende og nye bearbejdninger af arkivmateriale etablerer Elsebeth Jørgensen nye fortællinger og nye arkiveringer via sammenstillinger af fiktionselementer, historiske arkivdokumenter og egen dokumentation i værkerne.

Omvisning:
I udstillingsperioden er der omvisninger hver søndag kl. 14. Gratis, når entré er betalt.

For mere information: www.samtidskunst.dk

Udstillingen er støttet af Statens Kunstråd

Elsebeth Jørgensen, Cinemagic Tour # III: Selected Documents, 2005-2009
Elsebeth Jørgensen, Cinemagic Tour # III: Selected Documents, 2005-2009

Skriv et svar