RUMDANNELSE, IDENTITET OG LYSSÆTNING I PRAKSIS

Workshop:

Har du lyst til at blive del af et lyseksperimentarium?

Lysinteresserede inviteres til en unik workshop.
Målet er at deltagerne laver belysning/kunstnerisk udsmykning i / på/ omkring Windsails, der er specifikt konstrueret til Ørestad.

Workshopforløbet er praktisk og konkret anlagt og en mulighed for at få koblet temaer og problemstillinger fra dit humanistiske studie – hvor du sikkert følger et fag om urbanitet, tværæstetik, moderne kunst, medieproduktion, teater eller noget helt femte. Mulighederne er mange.

Forløbet vil give dig mulighed for at udvikle din horisont omkring, hvordan man kan tænke og eksperimentere med kunst, lys, scenografi og identitetsskabelse i byrum.

Krav: Lyst, idérigdom og selvstændighed og evne til at tænke og arbejde på tværs af fagretninger.

Resultatet skal fremvises den 10.2.

Intromøde: 16.12 med Jes Vagnbye fra Windsails, Erik Hey fra By & Havn, Marie Viltoft fra KIT samt undertegnede, hvor deltagerne møder hinanden.

Første workshopdag: 4.1, hvor projektet og rammerne præsenteres, og hvor vi beslutter om og hvordan vi grupperer deltagerne.

Åbning: Projektet skal være færdigt og klar til installation den 10.2. Det kommer til at stå til den 20.2.

Du forventes at kunne arbejde ca. fuldtid på projektet. Undervejs er der ugentlige mødedage, hvor jeg giver sparring.

Honorar: 5.000 kr.

Der gives et mindre beløb til et lysforsøg,
størrelsesordenen er afklaret inden 16.12.

OBS: Begrænset antal deltagere

Jeg ser frem til at høre fra dig/Jer. Kontakt mig for spørgsmål af enhver art.

Med venlig hilsen
Catja Thystrup

Projektet Lyslyd www.lyslyd.dk under ledelse af KIT arrangerer et lysworkshopforløb i samarbejde med By&Havn og Illumenarts.

Min baggrund:
Kunstnerisk leder af lys- og mediekunstgalleriet Illumenarts, der laver store lysudstillinger til byrummet fx aktuelle Glowing Climate, der kan ses tom 18.12. Se www.illumenarts.dk

Skriv et svar