En tour de force genem cirkushistorien på Gl. Holtegaard

Oplev Politikens Peter Michael Hornung, kunsthistoriker og kunstkritiker, og Bo Tao Michaëlis, litteraturhistoriker samt litteratur- og kulturanmelder, folde sig ud i prægtig og veloplagt gennemgang af cirkussets kunst- og kulturhistorie på Gl. Holtegaard.

Cirkusgenren gennemgås med indsigt, indlevelse og mange herlige anekdoter midt i kunsthallens udstilling CIRKUS af to af dansk kulturkritiks grand old men.
Gl. Holtegaard har nemlig inviteret Politikens Peter Michael Hornung og Bo Tao Michaëlis, der denne eftermiddag folder sig ud i en tour de force gennem cirkussets kunst- og kulturhistorie.

Publikum får mulighed for at få et helt særligt indblik i cirkussets kunst- og kulturhistorie. Cirkus er blandt de seneste århundreders mest spektakulære underholdningsgenrer. Det er historien om åndeløs spænding og forløsende latter, bølgende strudsefjer og stramme paillet-kostumer. Det er glitrende shows og ypperlige præstationer, om det så er mennesker eller dresserede dyr, der indtager manegen. Men et festligt image udadtil er dog ikke lig med ukomplicerede tilstande indadtil, og kontrasten mellem cirkussets for- og bagside er en væsentlig fascinationskraft for kunsten før som nu.

TALK: Peter Michael Hornung & Bo Tao Michaëlis
Tirsdag, 26. november kl. 17 på Gl. Holtegaard

Køb billetter på www.glholtegaard.dk.
Du kan også købe din billet på dagen i kunsthallen, hvis der ikke er udsolgt. Der er et begrænset antal pladser, og billetten inkluderer adgang til udstillingen før arrangementet.

Skriv et svar