Praktikant til kommunikation hos FOF København

FOF København søger en udadvendt og engageret universitetspraktikant med en kreativ pen og et skarpt blik for online kommunikation.
Du kommer til at arbejde med kommunikation i alle afskygninger og får rig mulighed for at prøve kræfter med stort som småt i vores kommunikationsafdeling.

Dine primære arbejdsopgaver bliver vedligehold af vores hjemmeside, opdateringer og annoncekøb på sociale medier, korrektur, udarbejdelse af reklamemateriale og hjælp til nyhedsbrevsproduktion.

Vi forestiller os, at du er studerende på en videregående uddannelse indenfor humaniora, kommunikation eller marketing. Det er vigtigt, at du er en dygtig skriftlig formidler, har en relevant faglig ballast og kan arbejde selvstændigt. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med Adobepakken og er vant til at arbejde i CMS-systemer.
Vi tilbyder en spændende og afvekslende hverdag med rig mulighed for faglig udvikling i Danmarks største aftenskole, hvor du bliver en del af et energisk og summende sekretariat med humor og
højt til loftet. Du vil indgå i et team på tre medarbejdere, som arbejder med kommunikation og markedsføring, herunder en fotograf og en studentermedhjælper med fokus på SEO-optimering. Du får stor mulighed for at sætte dit præg på stillingen og skabe en masse målbare resultater, og vi vil derfor gerne tilbyde dig gratis deltagelse på alle vores kurser og foredrag.

Ansøgningsfrist og ansættelse:

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest 1/6 2019 til kommunikations og marketingsansvarlig
Sofie Frøkjær Justesen på sfj@nullfofkbh.dk. Praktikopholdet er planlagt til efterårssemesteret 2019 og
bliver tilrettelagt, så det passer ind i dit studie.
Om FOF København
FOF København dækker hele hovedstadsområdet og er landets største aftenskole. Vores tilbud giver personlig udvikling, øget livskvalitet, faglig viden og et bedre grundlag for at være en aktiv
samfundsborger. Vi tilbyder undervisning og samvær, der udvider den enkeltes horisont både kulturelt, socialt og fagligt, og lægger vægt på kvalitet, nytænkning og fleksibilitet.

Skriv et svar