Alt-muligt-assistent søges til teater/film-projekt i Indre By under klimakonferencen i december

Prøveperioden er fra d. 17. november til d. 4. december, og her skal der indspilles skabeloner til de film, som senere skal indspilles på vores location på Gammeltorv. Under prøveperioden består det det primære arbejde i at være instruktørerne Tue Biering og Christian Lollikes assistenter.

Fra d. 7. til d. 18. december går det løs inde på Gammeltorv, og her vil arbejdet ud over instruktørassistance evt. bestå af runneropgaver, lyd- og lysopgaver i forbindelse med optagelse af film, koordinering ifht. at få vist filmene, catering osv.

Projektet går i al sin enkelthed ud på, at vi midt på Gammel Torv i København bygger en miniature af et Hollywood studie, hvor forbipasserende og andre interesserede vil blive indfanget og får lov til at indspille nye klimakatastrofefilm i rollen som Superstjerne. Filmene vil blive vist på Gammel Torv og på en tilhørende hjemmeside.

Formålet med projektet er at sætte fokus på og i bedste fald hjælpe folk af med deres kosmiske frygt – en mental tilstand, som kan hensætte mennesker i apati og afmægtighed fremkaldt af udsigten til en gigantisk og uoverskuelig klimakatastrofe.

Holdet består udover instruktør Tue Biering og dramatiker Christian Lollike af scenograf Nicolaj Spangaa og skuespillerne Marie Dalsgaard og Peter Flyvholm.

Til dig, der tænder på dette projekt:
Skriv en mail til Tue på mail@nulltueb.dk
(hvis du har spørgsmål, så kontakt producent Hanna W Grue på 29 93 75 55)

Skriv et svar