Nivaagaards Malerisamling søger studentermedhjælper i kunstafdelingen

Vi leder efter en kunsthistoriestuderende som:
– Er faglig, selvstændig og god til at samarbejde
– Er interesseret i formidling, både skriftligt og mundtligt
– Har ordenssans og er mødestabil
– Er nysgerrig, engageret og udadvendt

Arbejdsområder:
Som studentermedhjælper er din primære opgave at hjælpe i udstillingsafdelingen i forbindelse med tilrettelæggelse af udstillinger og den dertil knyttede formidling.
Du skal kunne eller være indstillet på at lære at undervise skolebørn og voksne, også i weekender og ferier.
Teknisk snilde og flair for de sociale medier er en klar fordel.
Vi er et mindre kunstmuseum med mange gæster og en rig arrangementskalender. Vi hjælper hinanden – også med at stille stole op og gå til hånde, hvor der er brug for det. Dette gør det til et alsidigt og meget lærerigt arbejde. Som studerende vil du få en helt grundlæggende forståelse for de mange opgaver, der knytter sig til at arbejde på et levende museum.

Om Nivaagaards Malerisamling
Nivaagaards Malerisamling er et kunstmuseum med en samling, der spænder over 500 års kunsthistorie med hovedværker fra den italienske og den nordeuropæiske renæssance, den nederlandske barok og den danske guldalder. Vi er et imødekommende og hyggeligt museum beliggende i en stor park, og vi har årligt ca. 60.000 besøgende. Museet viser to-tre årlige særudstillinger, ofte af nyere eller moderne kunst.

Museet ligger i Nivå, en stationsby ved kystbanen nord for København. Der går 6 tog i timen fra København og der er 800 m. fra Nivå station, bus til døren fra Helsingør og Lyngby.

Ansættelsesforhold:
Stillingen, der ønskes besat hurtigst muligt, er på 20-25 timer om ugen, og vi vægter at ansætte en, der kan være en del af museet i flere år. Fordelingen af arbejdstiden aftales, aften- og weekendarbejde er en mulighed, fleksibilitet forventes.
Arbejdsstedet er Nivaagaards Malerisamling i Nivå. Løn efter gældende retningslinjer.

Send en kort motiveret ansøgning til museumsinspektør Maren Bramsen, mb@nullnivaagaard.dk

Ansøgningsfrist den 25.marts 2018.

Skriv et svar