How Are You? · Art Monday x SKABERTRANG Kunstbio

Rejs med Art Monday & SKABERTRANG ind i en verden af strikket kunst, totaloplevelser, performances og kæmpe installationer!

Du og 34 andre personer får en helt unik mulighed for at se dokumentarfilmen ‘How Are You?’ om den dansk/norske kunstnerduo Elmgreen & Dragset, der på få år blev store stjerner i den internationale kunstverden.

Filmen, der havde verdenspremiere på Berlin Film Festival i 2011 og blev nomineret til en Teddy Award, er ikke længere offentlig tilgængelig, men vi har helt eksklusivt fået lov til at vise den én eneste gang – og du skal med!

Vi følger Michael Elmgreen & Ingar Dragset, der på en legesyg og humoristisk måde belyser temaer som identitet, seksualitet, velfærd og demokrati i deres værker.

Hele vejen igennem filmen balancerer instruktør Jannik Splidsboel humor og alvor til perfektion, så dokumentarfilmen både er underholdende og tankevækkende på een gang.

Med deres kunst forsøger Elmgreen & Dragset at få os til at konfrontere os selv og iagttage konformitet og snæversyn i hverdagslivet. Filmen viser et udvalg af deres værker og fremstillingen heraf, og følger deres karriere fra det første værk blev strikket til den store åbning og prisuddeling ved Biennalen i Venedig i 2009.

………

Gallerie Lorien har allieret sig med sin italienske gourmet-snack-pusher, så I kan nå at smage på de lækre italienske lækkerier aka. lækker ost og pølse før filmen starter kl. 18.00.
– så kig ind fra kl. 17…

Bliv endelig hængende efter filmen, drik et ekstra glas vin eller øl, og få en snak med hinanden og arrangørerne bag kunstbiografen, Art Monday og SKABERTRANG.

Foruden den skønne film kan du nu også opleve Gallerie Loriens aktuelle soloudstilling med den gamle kending Erik Clausen.
Erik arbejder primært med maleriet og tegningen, og har tidligere deltaget i en række censurerede udstillinger.
Herudover har han modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat som billedkunstner.

Vi glæder os til at se Jer d. 8. marts! ?

…………………………………
Find event & billetlink her på Facebook

Earlybird billetter (til søndag d. 24.2 kl. 23.59): 50 DKK
Billetter købt herefter: 65 DKK
OBS. Der er kun 35 stk. billetter til rådighed!

Skriv et svar