Gratis klassisk koncert og billig fredagsbar i Den Sorte Diamant

strygekvartet_flyer_online

Drøm dig væk fra vintertid og vrisne forelæsere med en gratis koncert for studerende med Den Danske Strygekvartet i Den Sorte Diamant fredag d. 6/11 kl. 17. Bagefter kan du skylle alle tanker om powerpoints og pensumopgivelser bort med øl til en tier i café Øieblikket.

Den Danske Strygekvartet har en gennemsnitsalder på omkring de 25 år, men deres energiske spil har allerede vakt opsigt og vundet priser både i Danmark og udlandet.

Hvis du har en kæreste eller en forsømt fætter, der trænger til lidt musikalsk forkælelse, kan du gratis tage en ikke-studerende ledsager med.

Den Danske Strygekvartet – Students Only!
6. nov 2009 kl. 17, Dronningesalen, Den Sorte Diamant
Kun for studerende + 1 ledsager – gratis adgang – læs hvordan du får billetter på www.studentsonly.dk

Skriv et svar