STUDIEJOB I HOVEDSTADENS UNDERJORDISKE KUNSTHAL

Vi søger 1 ny student som afløser i Cisternerne til gæstemodtagelse, event-afvikling og omvisninger.

Cisternerne er et underjordisk udstillingsrum i Hovedstadens tidligere vandreservoir på ca. 4.320 kvadratmeter med en luftfugtighed på næsten 100 procent og lange rungende søjlegange. Hvert år åbner vi op for en ny stedsspecifik kunstoplevelse, hvor kunsten og rummet interagerer, og nye installationer opstår. Cisternerne er i dag en del af Frederiksbergmuseerne, der også indbefatter Storm P. Museet, Alhambra, Bakkehuset og Møstings Hus.

Vi kan tilbyde et spændende arbejdsmiljø, hvor ikke én dag er ens, mødet med mange nationale og internationale besøgende samt muligheden for at være en del af dagligdagen på et af hovedstadens mest unikke udstillingssteder.

Vi søger dig, der:
– er i gang med en uddannelse inden for kunsthistorie, arkitektur, historie, naturvidenskab eller andet relevant fag
– har erfaring med – eller mod på at kaste sig ud i – omvisninger og formidling af vores udstillinger
– taler dansk og engelsk på et højt niveau
– er parat til at tage del i hverdagens praktiske gøremål på et anderledes udstillingssted
– har erfaring med kassebetjening og publikumsservice
– er fleksibel ift. arbejdstider og har lyst til at afvikle events udenfor normal åbningstid
– arbejder struktureret og kan holde overblikket i travle situationer

Vær opmærksom på at Cisternerne holder vinterlukket fra december 2018 – marts 2019. Stillingen er tidsbegrænset til og med 30. november med mulighed for forlængelse.

Kort ansøgningsfrist!

Ansøgning og CV i en samlet pdf bedes sendt til: info@nullcisternerne.dk (”mrk. studiejob” i emnefeltet) senest d. 5. september 2018 kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 37. Tiltrædelse fra slut september.

Spørgsmål vedr. stillingen bedes sendt til museumsinspektør Line Brædder: lbm@nullfrederiksbergmuseerne.dk

Skriv et svar