DET DANSKE FILMINSTITUT søger to trainees til festivalarbejdet i afdelingen for Lancering & Salg fra januar 2010 til sommeren 2010.

I forbindelse med lanceringen af nye danske spillefilm tilbyder vi to ulønnede traineestillinger i hjertet af dansk film.

Vi kan tilbyde to stillinger, der giver indsigt i den danske filmbranche med varierende opgaver. Den primære funktion består i samarbejdet med de internationale filmfestivaler, og du kommer til at indgå i et team på fem personer. Jobbet kræver evne til at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt. Du kommer ligeledes til at indgå i forskellige andre aktiviteter bl.a. deltagelse ved lanceringsmøder og vurdering af film der søger importstøtte. Du skal have gode engelskkundskaber og have kendskab til Excel.

Efter fuldendt praktikophold vil du have en grundig og bred forståelse af den samlede filmbranche, have praktiske erfaringer samt have oparbejdet et stort netværk.

Vi forventer at du er i praktik i ca. 6 måneder og kan deltage i et 2 ugers oplæringsforløb – gerne i løbet af december eller januar måned.
Hvis dette har vakt din interesse vil vi blive glade for at modtage din ansøgning og dit cv som kan sendes til Christian Juhl Lemche på christianjl@nulldfi.dk. Yderligere spørgsmål kan ligeledes rettes hertil.

Ansøgningsfrist senest mandag d. 9/11, 2009.

Skriv et svar