G((o))ng Tomorrow Festival præsenterer den nyeste eksperimenterende musik fra den 3.-11. november

Once-in-a lifetime koncert med Bisse i mødet med den 65-årige japanske legende Keiji Haino, et virtuost tysk vokalensemble med syrisk og libanesisk samtidssang, 12 timers koncert på Thorvaldsens Museum, asiatisk lydkunst, uropførelse af græske Georges Aperghis, premiere på spritnye projekter med Mike Sheridan og Julie Kjær og meget mere. Fra den 3. til 11. november får du de nyeste toner fra danske og internationale frontløbere på tværs af genrer og kunstarter.

G((o))ng Tomorrow er en årlig festival i København for ny, eksperimenterende musik og lydkunst på tværs af genrer og i mødet med andre kunstformer.

Thorbjørn Tønder Hansen, kunstnerisk leder udtaler: “Vi er stolte over at kunne præsentere et program, der giver Københavnerne mulighed for at opleve den nyeste eksperimenterende musik og lydkunst fra Europa, Mellemøsten, Nordafrika og Asien. Musik, som sjældent finder vej til de danske koncertsale.”

G((o))ng Tomorrow arrangeres af SNYK – genreorganisationen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst.

Læs meget mere om festivalen her

Skriv et svar