Studentermedhjælpere til Museet for Dansk Bladtegning i Det Kongelige Bibliotek
Det Kongelige Biblioteks Kort- og Billedafdeling søger fire studentermedhjælpere à 12-15 timer ugentligt til registrering af Bladtegnermuseets samlinger med tiltrædelse 1. januar 2010.
Bladtegnermuseet
Bladtegnermuseet rummer ca. 200.000 originalværker, hvoraf ca. 30% nu skal registreres i forbindelse med gennemførelsen af et foreløbig 2-årigt digitaliserings – og registreringsprojekt.
Dine opgaver
De fire studenter skal indgå i en vagtordning, da lokaleforholdene betinger et to-holds skift på ugebasis, mandag – fredag kl. 9 – 17.
Opgaven vil være at indtaste relevante oplysninger om værkerne under vejledning af projektets leder.
Du vil få en oplæring i registreringssystemet og i materialehåndteringen
Dine kvalifikationer
Vi lægger vægt på at du
· Har kendskab til mindst et af følgende fire områder:
Kunsthistorie, historie, samfundshistorie eller teaterhistorie
· Har kendskab til eller interesse for bladtegningen som kunstart og til dets historie
· Kan arbejde selvstændigt
· Udviser akkuratesse i arbejdet
· Har evner for og et vist kendskab til katalogisering
· Har forståelse for den særlige håndtering af musealt materiale
Løn
Ansættelse og aflønning sker som studentermedhjælp i henhold til Finansministeriets fællesoverenskomst med Offentligt Ansattes Organisation – Det Statslige Område – samt organisationsaftale med HK/STAT vedrørende kontorfunktionærer i staten.
Det er en forudsætning for ansættelse som studentermedhjælp, at du er aktivt studerende ved en videregående uddannelse.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Ansøgning
Ansøgning mærkes mrk. 31/09 og vedlægges dokumentation for at du er aktivt studerende. Ansøgningen sender du til:
eller til
Det Kongelige Bibliotek
Personalesektionen
Postboks 2149
1016 København K
således at den er Personalesektionen i hænde senest den 30. oktober 2009,
kl. 12.00 eller poststemplet senest den 29. oktober 2009.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger om arbejdet kan fås hos projektleder Claus Seidel, tlf. 2020 9186, e-mail claus.seidel@nullc.dk eller kontorfuldmægtig Anne Dyhr, tlf 3347 4849, e-mail ad@nullkb.dk