Skulptur som redskab: Open Studio med Anders Bonnesen

Open Studio med Anders Bonnesen
23 feb. 2017 kl. 16:30 i træværkstedet, plan 2
Statens Værksteder for Kunst

I træværkstedet arbejder billedkunstner, Anders Bonnesen, på sit, til dato, mest omfattende værk, som skal udstilles på Socle du Monde-biennalen i Herning til april 2017.

Anders har indkøbt 2,7 tons bøgetræ, som ligger klar på træværkstedet til at glide ind i CNC-fræseren, hvor det skal omdannes til en ’brio-togbane’ med afsæt i Xavier de Maistres lille roman ”Rejse i mit kammer” (orig. udg. 1794).

Værket vil udmønte sig i omkring 2000 individuelt forskellige træelementer med indgraveret tekst på begge sider.

I samtale med Matthias Borello fra Kunsten.nu og med afsæt i tidligere arbejder fortæller Anders om, hvordan udstillingens publikum inviteres til at bygge rumlige forløb af togbanen, som undervejs vil danne anderledes og skæve sætningskonstruktioner.

Kom indenfor i træværkstedet til en snak med Anders og se, hvordan han arbejder på den computerstyrede CNC-fræser.

Der er fri entré, men tilmelding er nødvendig. Skriv til tilmelding@nullsvfk.dk

Læs mere: http://svfk.dk/event/skulptur-som-redskab

Facebook: https://www.facebook.com/events/1664791393820530/

Skriv et svar