BEVÆGELSE I ET DEMOKRATISK PERSPEKTIV

I forbindelse med udstillingen LET’S PLAY stiller vi skarpt på bevægelse i byen i to faglige debatter. Til denne debat kan du være med til at diskutere om bevægelse i byen set fra et magtperspektiv og blandet andet møde Sherin Khankan og Mikkel Rugaard til debatten.

Foto: Havnegade. Ursula Bach og Københavns kommune

Fra d. 23. juni – 2. oktober 2016 bliver Dansk Arkitektur Center og pladsen foran en åben arena for leg og bevægelse. LET’S PLAY er et samarbejde mellem Realdania, Nordea-fonden og Lokale og Anlægsfonden, som sætter fokus på de nyeste bevægelsestendenser, der i disse år rykker ved vores forståelse af byens rammer og stiller nye krav til byens indretning og funktioner.

I en række faglige arrangementer for branchen og vækstlaget stiller vi derfor skarpt på bevægelse i byen ved at sætte den fremherskende bevægelseskultur i et nyt og kritisk lys på tværs af aktører, grupper og sektorer.

Til denne debat stilles der skarpt på bevægelse i byen i et magtperspektiv, når Lærke Hein, Signe Højbjerg og Mikkel Ruggaard diskuterer bevægelse i byen i et demokratisk perspektiv med afsæt i spørgsmålet omkring køn, de dominerende fællesskaber, og de andre, som der ikke bliver plads til.

Sherin Khankan vil være disrupter og Søren Enevoldsen styrer debatten. Du har mulighed for at stille spørgsmål til debattørerne undervejs.

>> LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Praktisk information
Den 1. september, 13:00-16:00

Skriv et svar