SØNDAGSTUR: GÅTUR PÅ VESTERBRO

rsz_nycarlsberg_gåtur_3

Et af de helt store udviklingsområder i København er Carlsberg på Vesterbro. Vi går turen gennem Carlsberg og ser nærmere på planerne for området. Vi fortsætter videre til Enghaveparken og ender turen på Tove Ditlevsens Plads.

Er det noget tid siden, man sidst har været på Carlsberg, skal man forberede sig på noget af en forandring. Byggepladshegn, nye gadenavne, opgravninger og bulldozere blander sig med de fredede bygningers letgenkendelige karakteristika.

Tag med og følg udviklingen

Vi starter ved historiens vingesus, som tager os med tilbage til et stykke dansk industrihistorie af de helt særlige, nemlig Brygger Jacobsens.

Det er Carlsberg Byen P/S, der står for udviklingen af bryggerigrunden, der indtil for relativt kort tid siden var lukket land for offentligheden. Så flyttede størstedelen af produktionen til Jylland, og de mange bygninger, pladser og smøger blev tilgængelige. Efter et par år med midlertidige aktiviteter er planen for Carlsberg Byen nu ved at materialisere sig.

Videre fra Carlsberg fortsætter vi til et andet stykke københavnerhistorie: Enghaveparken tilbage fra 1929. Ligesom Carlsberg oplever Enghaveparken også en forandringsproces i disse år. Parken indgår som en vigtig del af Københavns Kommunes klimatilpasningsplan, der skal sikre afledning og genanvendelse af regnvand. Parallelt med klimasikringen renoveres parken med stor respekt for sit oprindelige udtryk, fx renoveres Arne Jacobsens musikscene, ligesom hans to boder ved indgangen til parken fra Enghavevej genopføres efter originaltegningerne. Nyt og gammelt kommer til at gå hånd i hånd i den folkekære park på Vesterbro.

Turen ender i regi af et andet Vesterbro-ikon, nemlig Tove Ditlevsen, der har fået en ny anlagt plads opkaldt efter sig.

>> Læs mere og tilmeld dig

Skal du med på flere søndagsture?

År 2016 byder på en række spændende søndagsture til lands og til vands. Læs mere om dem, og kom med når DAC arrangerer Cykeltur havnen rundt, Havnetur mod nord og/eller Søndagsgåtur i Vinterbyen København.

>> Se alle kommende søndagsture

Skriv et svar