Arts and Audiences Conference 2015

Arts and Audiences er et nordisk netværk for alle med tilknytning til kunst- og kultursektoren der ønsker at blive klogere på publikumsudvikling og outreach.

Konferencen i år – ’New Urban Challenges’ – finder sted i København i næste uge (d. 2.-3. December) på AFUK – Akademiet for Utæmmet Kreativitet. 

Temaet for konferencen tager afsæt i den øgede urbanisering, der gør, at storbyen i dag er  demografisk yngre, kulturelt meget mangfoldig og generelt i konstant forandring.
Vi har inviteret en masse dygtige og vigtige folk fra hele verden og norden til at dele ud af deres erfaringer, for at få svar på hvordan ‘New Urban Challenges’ skal forstås i et kulturelt perspektiv, hvordan man kan imødekomme udfordringerne og endda vende dem til aktiver frem for udfordringer. 

Du kan bl.a. høre Jadrien Ellison fra The Door i NYC, Marcus Davey fra the Roundhouse i London, Beth Stryker fra Clusters i Kairo, Pepe Zapata fra TekneCultura i Barcelona samt Sahar Qawasmi fra Ramallah. Alle er de kunstnere, arkitekter eller socialmedarbejdere, der på forskellig vis bruger kunsten i byrummet og som redskab til interaktion. (Læs mere om de enkelte talere eller se det fulde program på www.artsandaudiences.com!)

Som studerende får du en helt særlig discount (80 € i stedet for 200 €) hvis du bruger kode-ordet ‘student’ (husk at medbring studiekort på konferencen!) Registrer her: http://artsandaudiences.com/registration/ – koden skal skrives i ‘enter promotional code!

Vi håber på at se jer!

Skriv et svar