Legendariske japanere spiller for første gang i Danmark

31 oktober gamepieces og hikashu_foto Hikashu_2 kopi

På lørdag den 31. oktober lander de fem krøllede hjerner fra det japanske avantgardeband Hikashu i København for at spille sin første koncert i Danmark nogensinde! Det sker under afslutningen af festivalen G((o))ng Tomorrow 2015. Forvent en spektakulær og sprudlende koncert, der også byder på ikoniske og nye game pieces med musik som spil og leg! Der er selvfølgelig halv pris for studerende.

Levende legender siden 1978
Med vokalisten og multi-instrumentalisten Koichi Makigami i front leverer Hikashu en unik blanding af performance, rock, improvisation, jazz, synth-pop og musikalske udskejelser, med en sjælden spontan energi, der skal opleves live!

Hikashu har huseret på den japanske undergrundsscene siden 1978, og de har mere end 25 albumudgivelser og et utal af koncerter verden over bag sig. Ikke desto mindre er dette første gang, at publikum kan opleve bandet live i Danmark.

I selskab med Hikashu kan publikum forvente sig en perlerække af overraskelser leveret med et strejf af krøllet japansk humor.

 Se Hikashu udfolde sig i videoen her

 Stockhausen og Shiba Tetsu varmer op med game pieces
Afslutningskoncertens første afdeling byder på genren game pieces med musik som spil og leg et sted mellem komposition og improvisation. På scenen er en kvartet sammensat specielt til aftenen, som præsenterer uropførelser med Toke Brorson Odins spillekorts-værk Animal Game Cards og nye værker af Regin Petersen og Henrik Rasmussen. Derudover opføres ikoniske game pieces af Karlheinz Stockhausen, Jørgen Lekfeldts og japanske Shiba Tetsu.

G((o))ng Tomorrow 2015 / Game Pieces og Hikashu
Lørdag d. 31. oktober fra kl. 20.00 i KoncertKirken
Billetter 100 kr / Studerende 50 kr / Billetto.dk

 

Skriv et svar