Praktik på Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles

Det Danske Kulturinstituts afdeling i Bruxelles rådgiver om EU- og Europa-relaterede anliggender inden for kunst, kultur og den kreative sektor. Vi rådgiver private, institutioner og organisationer i projektudvikling, netværksopbygning, partnersøgning og fundraising, herunder medfinansiering fra EU-støtteprogrammer, til deres internationale projekter. Vi samarbejder med en række europæiske og globale netværker og er ligeledes selv partner i europæiske og globale projekter sammen med andre kulturinstitutter, forskningsenheder, sektororganisationer og stiftelser. Desuden arrangerer Instituttet studieture, hvor deltagere kan få indblik i EU-institutionernes funktion og arbejde, EU-støtteordninger og projektudvikling.

Derudover driver Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles en skandinavisk sprogskole, hvor der undervises i dansk, svensk, norsk og islandsk.

Som praktikant på det Danske Kulturinstitut i Bruxelles vil du komme til at arbejde i et lille, dynamisk team, som ud over institutlederen tæller en projektmedarbejder. Praktikanter har en høj grad af ansvar, og deres nye input og egne initiativer er med til at udvikle instituttets arbejde.

Som praktikant vil du skulle arbejde med både desktop og realtime research – herunder deltage i diverse møder og konferencer, – projektudvikling, fundraising, opdateringer af hjemmeside og sociale medier, koordinering af studieture samt diverse administrative opgaver.

Læs mere på http://www.dankultur.dk/Praktikstillinger.aspx

Skriv et svar