Værter søges til teaterspil

Vi er stolte af at kunne præsentere HOME VISIT EUROPE – en samproduktion mellem RIMINI PROTOKOLL og MUNGO PARK, SORT/HVID og TEATER NORDKRAFT samt ni førende internationale teatre. Forestillingen kommer til at spille i private hjem i hele Europa. I Danmark bliver det i København, Aalborg og Allerød fra den 14.-27. september 2015. Derfor søger vi nu efter værter, der vil lægge stue til en teaterforestilling!

HOME VISIT EUROPE er teater, som pakkes ud af din håndbagage og spilles direkte på spisebordet. Rimini Protokol er et af Tysklands vigtigste teatre lige nu. De lader oftest teater foregå et helt andet sted end på scenen i samspil med helt almindelige borgere. Nu skal Europa undersøges. Forestillingen foregår i et privat hjem hos en teatergænger. Og det er publikum selv, der foretager undersøgelsen.

Den store europæiske idé om fællesskab foldes ud i intime rammer og giver den europæiske politik og hverdag en overraskende og tiltrængt ny sammenhæng. Hvad forestiller vi os om Europa? Hvad ved vi ikke om Europa? Europakortet bredes ud på bordet, kaffen serveres, og samtalen går i gang. Forestillingen minder om en hyggelig spilleaften med gode venner. HOME VISIT EUROPE forbinder ikke bare Aalborg, Allerød og København  – men skaber forbindelseslinjer mellem 14 byer i 11 europæiske lande.

Om værtsrollen
Vi søger værter, som har lyst til at invitere os indenfor. Som vært kan du invitere to af dine egne venner og får op til 12 andre publikummer på besøg. Det er underordnet, om du bor i en lille lejlighed eller en stor villa, bare den ligger i eller omkring København. Vi bærer dig gennem hele oplevelsen sammen med vores kompetente forestillingsledere og sørger desuden for alle praktiske foranstaltninger såsom kaffe, ekstra stole, borde osv. Dog er det vigtigt du har en ovn. Vi glæder os til at blive inviteret indenfor i dit hjem.

Er du interesseret?
Vi håber naturligvis stadig, du kunne tænke dig at være vært. Hvis dette er tilfældet, bedes du svare på disse spørgsmål i en svarmail til danmark@nullhomevisit.dk.

  • HVILKE DAGE KAN DU IKKE VÆRE VÆRT I PERIODEN FRA DEN 14. TIL DEN 27. SEPTEMBER 2015?
  • DINE ADRESSEOPLYSNINGER?
  • HVOR BOR DU I FORHOLD TIL ANKOMST MED KOLLEKTIV TRANSPORT: S-TOG, METRO, BUS
  • HVOR MANGE BOR DER I HUSSTANDEN? ALDER OG BESKÆFTIGELSE?

Disse oplysninger er til brug for os i vores videre planlægning. Vi vil gerne danne os et overblik over de forskellige værter og geografisk placering. Vi offentliggør ikke nogen af disse oplysninger.  Vi vil hurtigst muligt herefter kontakte dig omkring det fortløbende praktiske forløb i forhold til de behov, der skulle være i forbindelse med at afholde forestillingen i netop dit hjem.

Vi vil blive rigtig glade, hvis du vil dele budskabet, såfremt du skulle kende nogle, som også kunne være interesserede i værtsrollen. Vi søger værter i Storkøbenhavn og Allerød. Bed dem blot at skrive til danmark@nullhomevisit.dk.

Hvad får publikum at vide?
Som publikum bliver man inviteret ind i en anden danskers hjem. Publikum får ikke på forhånd at vide hos hvem. Det vil altså være en overraskelse, som først bliver afsløret omtrent 48 timer forinden forestillingens start. Det vil sige at de der får en mail med oplysning om adresse. På vores hjemmeside vil vi løbende oplyse i hvilket bykvarter eller boligområde der kommer til at være en forestilling. Publikum får nærmere info om, hvordan det hele foregår, når de køber billetten. Læs mere på sort-hvid.dk eller mungopark.dk.

 

Skriv et svar