Center for Kunst & Interkultur søger praktikant

Brænder du for at gøre kunst og kultur tilgængeligt for nye målgrupper?
Eller kunne du tænke at medudvikle et nyt administrativt forum for kreative?
Så kan du blive praktikant på CKI – Center for Kunst & Interkultur

Center for Kunst & Interkultur (CKI) er et videns-, kompetence- og formidlingscenter, der arbejder med udvikling af et mere kulturelt mangfoldigt kulturliv. CKIs konsulenter er blandt Danmarks mest erfarne inden for publikumsudvikling & outreach. CKI er specialiseret inden for kulturpolitik, organisationsudvikling, produktion af konferencer & seminarer, internationalt kultursamarbejde, børne & unge-kultur, køn & ligestilling inden for kulturlivet samt projekter hvor kunst bliver ‘driver’ for social forandring. For tiden udvikler CKI  ’De Kreatives Kontor’, et administrativt forum for selvstændige i den kreative branche. Læs evt mere på www.cki.dk

Vi søger to praktikanter til efterårssemesteret. Den ene vil få primær tilknytning til vores aktiviteter relateret til publikumsudvikling, mens den anden vil få primær tilknytning til ’De kreatives kontor’.

Blandt de opgaver praktikanterne kommer til at løfte er:

  • generelle produktionsopgaver relateret til igangværende og kommende projekter
  • produktionsopgaver relateret til den femte udgave af den store nordiske konference ’Arts and Audiences’, der kommer til foregå i november i København
  • udviklingsopgaver ifm vores nye efteruddannelse for publikumsudviklere, baseret på EU samarbejdsprojektet, Adeste
  • udvikling af ’De Kreatives Kontor’ på forskellige fronter
  • formidling af vores arbejde, på hjemmeside, sociale medier mv
  • forskelligt ad hoc arbejde forbundet med en projektdrevet organisation


Vi forventer at du:

  • har gennemført din bachelor
  • har kendskab til kunst, kunsteriske miljøer og/eller kultursteder
  • kan arbejde selvstændigt og projektorienteret
  • kan arbejde målrettet og afslutte opgaverne
  • er udadvendt og en god teamplayer
  • har gode formidlingsevner i både skrift og tale – både på engelsk og dansk
  • har et godt kendskab til word, excel og powerpoint
  • solidt kendskab til internettet og digitale platforme
  • kan stå til rådighed minimum 20 timer pr uge, men gerne mere. Og at du kan minimum 3 mdr, men ligeledes gerne længere.

Ift ’De Kreatives Kontor’ er det desuden en fordel hvis du:

  • har fornemmelse for / evner inden for forretningsudvikling
  • har lyst til at opbygge en ny og unik organisation, der skal hjælpe kunstnere og andre kreative

 

CKI holder til i Verdenskulturcentret tæt ved Skt. Hans Torv.
Send snarest muligt en kortfattet ansøgning til info@nullcki.dk.
Ansøgningsfrist: senest 15. maj, gerne før –  idet vi løbende holder samtaler.

Du kan også ringe og høre mere:
Ift publikumsudvikling: Niels Righolt (3167 2110) eller Thomas Henriksen (2880 0080)
Ift ’De Kreatives Kontor’: Peter Holten (2235 0502)

Skriv et svar