Studerende med omvisererfaring søges til Statens Museum for Kunst

Vi søger nye studentermedarbejdere til at varetage omvisninger i samlinger og særudstillinger til både børn og voksne. Med oprettelsen af de to stillinger ønsker vi at etablere et stærkere læringsmiljø omkring undervisningen på museet.

Om dig
Du er studerende ved kunsthistorie eller har en anden relevant baggrund. Vi foretrækker ansøgere, som har omvisererfaring og mulighed for at omvise på engelsk, svensk og eventuelt tysk. Det er også en fordel, hvis du har interesse for ældre kunst.

Statens Museum for Kunst betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om jobbet
De primære opgaver vil være:
• At stå for undervisningen, særlig de længerevarende workshopforløb
• At deltage i udviklingen og den fortsatte kvalificering af undervisningsforløbene

Vi tilbyder
• Kendskab til museets fantastiske samlinger fra ca. 1300 – til i dag
• Kurser i omvisningsteknik og læringsmetoder
• Indsigt i museets hverdag og formidling/undervisning
• Mulighed for afprøvning af nye undervisnings- og omvisningsformer
• Regelmæssige møder (erfaringsudveksling, introduktion til samlingerne/udstillingerne, diskussion af fagligt relevante emner).

Løn og ansættelsesvilkår
Den nyoprettede stilling er på 18 timer/uge. Der er dog mulighed for at stillingen deles i to på 9 timer/uge. Ansættelsen sker i henhold til HK-overenskomsten og OAO-S-fællesoverenskomsten.

Vi forventer, at du kan tiltræde 1. september 2009.

Du vil i forbindelse med en eventuel ansættelse blive bedt om at fremvise straffeattest.

Spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte enhedsleder for undervisning Nana Bernhardt på T 3374 8562, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Ansøgningen
Vi skal have modtaget din ansøgning og relevant dokumentation senest tirsdag den 4. august 2009 kl. 12.00.

Mærk din ansøgning ”student til undervisning” og send den til: job@nullsmk.dk. Ansøgningen skal være forsynet med postadresse og være i formatet Word 97 (eller senere Word-versioner) og/eller pdf.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 10. august 2009

Du kan læse mere om museet på vores hjemmeside: www.smk.dk

Skriv et svar