Studentermedarbejder i Statens Museum for Kunsts booking

Studentermedarbejder i museets Booking

 

Statens Museum for Kunst søger en ny medarbejder til museets Booking i Formidlingsafdelingen.

Vi søger en medarbejder med 1 – 2 faste ugentlige arbejdsdage fra 1. august 2009.

Sammen med de andre studentermedarbejdere kommer du til at koordinere museets mange omvisninger.

 

Arbejdsopgaver

·         modtage bestillinger på omvisninger i Bookingens åbningstid (man.-fre. kl. 10-14)

·         rådgive bestillerne (undervisere og f.eks. kunstforeninger) i valg af emner

·         koordinere omvisningerne med museets 25 omvisere

·         sammensætte programmet for museets offentlige omvisninger

·         kunne springe til som omviser i pressede situationer

·         assistere med diverse kunstformidlingsopgaver og web-arbejde i afdelingen

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er studerende med minimum afsluttet grunduddannelse i kunsthistorie eller lignende uddannelse. Vi ser gerne, at du har erfaring med omvisninger og kunstformidling samt IT og web.

 

Endvidere vil vi lægge vægt på, at du er fleksibel og udadvendt.

 

Statens Museum for Kunst ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, race eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

 

Løn og ansættelsesforhold

Vi forventer, at du kan tiltræde 1. august 2009.

 

Ansættelsen sker i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer m.fl. samt OAO-s-fællesoverenskomsten.

 

Arbejdstiden er skiftevis ca. 9 og 5 timer om ugen. 

 

Du vil i forbindelse med en eventuel ansættelse blive bedt om at fremvise straffeattest.

 

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte enhedsleder Nana Bernhardt på tlf. 3374 8562 eller Bookingen på tlf. 3374 8484 (man.-fre. kl. 10-14)

 

Ansøgningen

Vi skal have modtaget din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation senest mandag den 15. juni 2009 kl. 12.00.

 

Mærk ansøgningen ”Student til Bookingen” og send den pr. mail til job@nullsmk.dk. Din ansøgning skal være forsynet med postadresse og være i formatet Word 97 (eller senere Word-versioner), pdf og/eller odf.

 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 26.

 

 

Skriv et svar