THE PSYCHOZOIC ERA

Nyt geologisk fænomen i den antropocæne tidsalder kaldet "Plastiglomerate". Foto: Patricia Corcoran
Nyt geologisk fænomen i den antropocæne tidsalder kaldet “Plastiglomerate”. Foto: Patricia Corcoran

11.10.2014 – 19.10.2014

Klimaforandringer og andre markante miljøændringer har fundet sted mange gange før i Jordens historie. Men for første gang har én enkelt art været den drivende kraft bag et epokegørende skift. Ifølge den geologiske videnskab er vi indtrådt i ny epoke, kaldet Antropocæn, som er defineret ved en hidtil uset menneskelig for- styrrelse af jordens økosystemer. Dette stiller os overfor en række nye udfordringer af social, teknologisk, kulturel og politisk karakter, men åbner samtidig op for en æstetisk såvel som filosofisk gentænkning af menneskets forhold til tid, natur og kultur.
Med udgangspunkt i science-fiction, pulp-film, katastrofeforskning, spekulativ teori, geologi og antropologi sætter Overgaden fokus på æstetiske billedverdner, der kaster lys over livet i den antropocæne tidsalder. Programmet består af film-screeninger, debatter, talks og performative indslag og er kurateret af Ferdinand Ahm Krag.

Program

Lørdag d. 11. oktober kl. 13-17
Seminar – Antropocæne perspektiver
Modereret af mobilitetsforsker Aslak Aamot Kjærulff

Kl. 13.15-14
Torsten Bøgh Thomsen: Antropocæne æstetikker
Torsten Bøgh Thomsen er ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet og beskæftiger sig med økokritik, materialitetsteori, objekt-orienteret ontologi og spekulativ realisme. I dette oplæg sætter Bøgh Thomsen fokus på Timothy Morton og Graham Hermans filosofiske tænkning og mulige relevans for kunstnerisk skabelse.

Kl. 14-14.30
Kristoffer Akselbo: Supermoon – a journalistic graphic novel
Billedkunstner Kristoffer Akselbo er ved at lægge sidste hånd på projektet Supermoon – en app til iPad. Akselbo vil præsentere sit arbejde med app’en, der benytter sig af tegneseriens klare grafiske form til at fremsætte klimascenarier, konspirationer og stridigheder i klimaforskningen.

Kl. 14.30-14.45
Kaffepause

Kl. 14.45-15.30
Andreas Dalsgaard: The Human Scale
I dokumentarfilmen The Human Scale (2012) skildrer filminstruktøren Andreas Dalsgaard den verdenskendte danske arkitekt, Jan Gehl, og hans holds visioner om at indrette byer med fokus på livskvalitet, bæredygtighed og menneskevenlighed. I dette oplæg giver Dalsgaard en introduktion til filmen samt til hans seneste film ReDane (2014), der med udgangspunkt i den danske svineproduktion tegner et billede af, hvordan Danmark kunne komme til at se ud i fremtiden.

Kl. 15.30-16.15
Jacob Lillemose & Nikolaj Recke: En psykoanalyse af Robert Smithsons fascination af den ikke-menneskelige tid …
I 2013 rejste kunstneren Nikolaj Recke til Mono Lake i Californien for at “fuldende” Robert Smithsons ufærdige film om stedets særlige geologiske forekomster og økosystem. Nikolaj Recke viser filmen og snakker efterfølgende om den med kurator Jacob Lillemose. Tags: stennørd, entropi, krystaltid, horrorfilm, selvdestruktion, tilpasning, urdyr, dybdeøkologi, pre-human.

Kl. 16.15-17
Paneldebat

 

Tirsdag d. 14. oktober kl. 19-21
Performanceaften med oplæsning, lyd, billeder og oratorium

Kl. 19-20
Arktisk kommando – en tværmedial nedsmeltning i ord, krop og billede
Digteren Theis Ørntoft læser op af en ny tekst, akkompagneret af dyreblivelser og interplanetariske udfald ved skuespiller Morten Burian og billedkunstner Ferdinand Ahm Krag samt lyd af Kasper Vang.

Kl. 20-21
HVA’ NU? – et FinanskriseOratorie om dagen derpå
Vi gennemlever ikke bare én, men mange kriser: finanskrise, klimakrise, gældskrise, demokratikrise. Er vi på vej ud af finanskrisen og kan lægge det hele bag os? Er vi blevet klogere? Hvad har vi lært? Åbner krisen for nye muligheder? Og har vi egentlig lært nok om, hvad der gik forud for krisen? Desuden er det et faktum, at menneskeheden er blevet en 
planetforandrende kraft. Men er vi overhovedet i stand til at forvalte ansvaret som “en planetforandrende kraft”? Disse spørgsmål og mange andre er blandt motivationerne for, at Elverhøjkoret kaster sig ud i at synge og performe om Finanskrisen og menneskers ageren i økonomi, finansmarkederne, værdi og moral.

Idé: Kristian Husted og Julie Smed Jensen
Dramatiker: Kristian Husted
Komponist: Peter Bruun
Billedkunst: Ferdinand Ahm Krag
Oratorieform og iscenesættelse: Julie Smed Jensen

 

Filmprogram
I perioden søndag 12. Oktober til søndag 19. Oktober vil der være daglige filmscreeninger. De fem film, der bliver vist er:

Michael Madsen: Into Eternity, 2010. 75 min.
Ferdinand Ahm Krag: Rogue Planet, 2013. 3:27 min.
Per Kirkeby: Geologi – er det egentlig videnskab?, 1980. 41 min.
Lea Porsager: Soil Solarization, 2014. 22:22 min.
Andreas Dalsgaard: ReDane, 2014. 12:19 min.
Nikolaj Recke: Mono Lake Revisited, 2014. 14:45 min.

Mere info: http://overgaden.org

Skriv et svar