ER DU MUNGO PARKS NYE KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT?

Vi glæder os til at byde en positiv, initiativrig, sprogstærk og kreativ kommunikationspraktikant velkommen til Mungo Park fra august/september 2014!

PRAKTIKFORLØBET
Opgaverne spænder meget vidt fra små praktiske rutineopgaver til større strategiske aktiviteter. Fra presse, branding og markedsføring til newsfeed-optimering og kreativ idéudvikling.

Vi vil blandt andet bruge tid på nyhedsformidling, sociale medier, videoredigering, kampagner, PR, vores visuelle udtryk, annoncering, foyerudsmykning, korrekturlæsning, events/aktiviteter og premiereplanlægning.

Vi tilbyder altså læring og erfaring inden for rigtig mange af disse områder – og du vil således også få indsigt i de mange særlige aspekter ved arbejdet i en kulturinstitution med ualmindelig mange forestillinger og events hvert år.

DIG
Vigtigst af alt: Du er motiveret og har gåpåmod!
Du er muligvis i gang med en kommunikations- og/eller kulturrelevant uddannelse. Du er skriftligt stærk, kreativ og idérig. Du tager ansvar og er selvinitieret, men først og fremmest er du et positivt menneske, der spreder god energi.

KOMMUNIKATIONSTEAMET
Vi er p.t. fire medarbejdere i kommunikationsafdelingen, hvoraf én er praktikant. Vi arbejder med stor uddelegering af ansvar ud fra tesen om, at alle bidrager ekstra godt dér, hvor den enkelte har særlige interesser og/eller er særlig fagligt stærk. Dette gælder også praktikanter, der bliver anset for at være på lige fod med alle andre på Mungo Park. Ambitioner og travlhed kommer dog ikke til at ændre ved, at vi har det sjovt, mens vi arbejder!

PRAKTISK INFO
Praktikstillingen er ulønnet, men vi betaler din transport i hele praktikperioden. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, som kan fordeles fleksibelt efter arbejdets natur. Arbejdstid aftales løbende med praktikanten. Praktikperioden starter efter aftale i august/september 2014 – sluttidspunktet aftales nærmere. Vi ser dog gerne, at du kan være hos os minimum 4-6 måneder.

Send en kortfattet ansøgning til kommunikationschef Niels Gerner på niels@nullmungopark.dk snarest muligt – dog senest den 13. juni. Vi kalder løbende til samtale.

Kontakt kommunikationschef Niels Gerner på mail niels@nullmungopark.dk eller tlf. 40422804 for yderligere info.

Klik dig til mere på Mungopark.dk, og tjek os ud på Facebook! Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv et svar