Praktikplads på Nørrebro Teater

Nørrebro Teater søger praktikant til markedsføring & web

Har du lyst til at lære, hvordan man arbejder med markedsføring og branding i teaterbranchen?
Har du flair for hjemmesider og interesse for at arbejde med internetbaseret markedsføring?
Er du god til at skrive korte tekster?
Så er du måske den praktikant, vi søger til vores markedsføringsafdeling i efteråret 2009!

Et teater er et alsidigt, sjovt og ofte travlt sted at arbejde! Du vil blive en del af et hus, hvor vi sidder tæt sammen, taler meget med hinanden og bruger meget tid sammen. Op til premiererne er her fyldt til randen med massevis af mennesker, og stemningen er hektisk – til andre tider er her helt roligt. Det er derfor vigtigt, at du kan være fleksibel og tilpasse dig spidsbelastningerne.

Som praktikant vil du høre til i teatrets kommunikationsafdeling, hvor du arbejde tæt sammen med teatrets marketingchef og pressemedarbejder. Dit arbejde vil være alt fra forefaldende arbejde til konkrete markedsføringsopgaver, og vi har især brug for nogen, som har lyst til at beskæftige sig med internettets mange muligheder.

Om dig:
Du studerer på en videregående uddannelse – gerne inden for kultur, kommunikation eller it.
Du har en kæmpe portion gå-på-mod og kan lide at have travlt i perioder.
Du er ambitiøs og kan arbejde selvstændigt.
Du har forståelse for og mod på at udnytte internettet til branding og markedsføring, og du er en haj til at bruge en computer.
Det er en fordel, hvis du kan arbejde i flash og photoshop, ligesom erfaring med cms-systemer også er et plus.

Vi tilbyder:
Grundig erfaring med kommunikations- og markedsføringsarbejdet i en moderne kulturvirksomhed.
Et stort indblik i dansk kulturliv, særligt teaterbranchen.
Tæt samarbejde med marketingchef og pressemedarbejder og inddragelse i hele processen om at skabe opmærksomhed om en forestilling – fra idéudvikling og de indledende møder frem til de sidste anmeldelser og den afsluttende evaluering.
En arbejdsplads, hvor der konstant sker noget, og hvor du møder mange forskellige mennesker.
Du kommer desuden til at opleve opstarten af vores scene nr. 2, nemlig Frederiksbergscenen.
3.000 kr. i praktikantløn

Opgaver:
Vedligeholdelse og videreudvikling af teatrets hjemmeside.
Planlægning og afvikling af markedsføringsevents
Generel assistance i teatrets markedsføring- og PR-arbejde
Vedligeholdelse af teatrets Facebook, MySpace, Twitter, diverse communities m.v.
Der vil naturligvis være en vis mængde af rutinearbejde, men du indgår i huset på lige fod med andre ansatte.

Praktikperiode: August 2009-januar 2010
Send ansøgning og cv til anna@nullnbt.dk. Har du spørgsmål til praktikstillingen, så ring til Anna Beck Laulund på 35 20 09 20.
Ansøgningsfrist: 10. maj

Skriv et svar