KUA WishTree på IKK

Kære alle studerende på IKK!

Vi er projektledere på et studenterdrevet initiativ støttet af Dekanatet på HUM, som hedder ”KUA WishTree”. Vi er selv KA-studerende på Etnologi på SAXO Instituttet. Vi er i gang med at planlægge læringsaktiviteter på IKK, som del af såkaldt intervention, som vi har aftalt med bl.a. studieleder Michael Eigtved, lektor Mette Obling Høgh og AC-vejleder Thilde Bruun at lave.

Vores arbejde består i at engagere studerende, så de får øjnene op for, at det er meningsfuldt, lærerigt og spændende at lave aktiviteter ved siden af den skemalagte undervisning. Aktiviteterne skal arrangeres af studerende for studerende, gerne i dialog med underviseren, hvis det er oplagt og muligt. Sådanne aktiviteter kan være alt fra metodeworkshops, seminarer om empiriske eller teoretiske emner, specialekonfetti (færdige kandidater fortæller om deres speciale under festlige omstændigheder). KUA WishTree er en fortsættelse af ”Det anderledes læringsmiljø”, som kører på SAXO Instituttet (læs om det her: http://universitetsavisen.dk/politik/studerende-far-400000-til-anderledes-laering).

IKK-interventionen kommer til at foregå i uge 40 og 41 dette semester, og vil være koncentreret om enkeltkurser på Litteraturvidenskab. Grunden til, at vi fokuserer så snævert er, at vi kun har 12 timer om ugen hver at bruge på arbejdet, og det er lidt omfattende, fordi vi er ambitiøse.

Vi vil dog gerne i kontakt med så mange studerende som muligt på hele instituttet. Hvis der er interesse for vores projekt vil vi meget gerne stille vores viden og erfaringer til rådighed for studerende på alle fag, som kunne tænke sig at prøve kræfter med anderledes, meningsfulde og inspirerende læringsaktiviteter. Disse kan foregå i uge 40 og 41, som er en unik mulighed for at skabe lidt røre vedrørende læring på instituttet. Det er sjovt! Vores projekt startede på SAXO Instituttet under navnet ”Det anderledes læringsmiljø”. På SAXO foregår der nu vildt mange spændende initiativer og tiltag, som gør det sjovere og mere meningsfuldt for de studerende at være på universitetet.

Studerende kan tage kontakt til os any time for at høre mere om mulighederne og potentialerne i projektet: Pernille Gøtz: nrj980@nullhum.ku.dk

Find os på facebook: https://www.facebook.com/#!/teachkua

Vi har et spændende arrangement om læring og sociale medier: https://www.facebook.com/#!/events/525728357501066/

Skriv et svar