VILDSKUD søger frivillige!

vildskudbillede

VILDSKUD – Festival for Uafhængigt Teater fejrer til sommer 10 årsjubilæum i København og det bliver et brag af en fest! 16 forestillinger og performances er klar til at fyre den af når VILDSKUD løber af stablen fra onsdag d. 14. – søndag d. 18. august 2013. Derudover har vi fyldt programmet med koncerter, film, fester mm.

MEN intet af det her kan lade sig gøre uden de frivillige hænder, som har støttet op år efter år, så kom og hjælp os med at få VILDSKUD jubilæumsfestival til at ske!

Som frivillig på VILDSKUD får du bl.a. mulighed for at nyde sommeren og den hyggelige atmosfære i hjertet af København sammen med en masse glade, engagerede unge, udvide dit netværk og tage del i årets vigtigste uafhængige teaterbegivenhed.

Har du lyst til at høre mere om festivalen, de forskellige arbejdsområder som frivillig mm. så mød op til infomøde onsdag 26. juni kl. 19.00 i TeaterHUSET, Rådhusstræde 13, 1466 KBH.

Vi sørger for kaffe, te og øl, og efter mødet er der mulighed for at møde grupperne, der skal spille på Vildskud, til en hyggelig cafeaften.

DU FORPLIGTER DIG IKKE TIL NOGET, VED AT MØDE OP!

Meld dig til mødet på frivillig@nullvildskud.dk eller eventen på facebook (”Infomøde – VILDSKUD søger frivillige”). Hvis du gerne vil være frivillig, men ikke har tid til at deltage i mødet, så send en mail til frivillig@nullvildskud.dk og fortæl lidt om dig selv.

Som frivillig skal du:

Tage minimum 2 vagter á 6 timer (der vil ligge vagter fra d. 5. – 18.august)

Have gå på mod og godt humør

Være klar til at give en ekstra hånd med

Til gengæld giver vi:

Gratis adgang til alle forestillinger

Forplejning på dine vagter

Mulighed for en unik oplevelse

Muligheden for at møde nye mennesker og udvide dit netværk

Oplevelsen af at arbejde som del af en større begivenhed

Nye venner og bekendtskaber

Læs mere om VILDSKUD på: www.vildskud.dk

Har du spørgsmål så kontakt os endelig på: frivillig@nullvildskud.dk

Del gerne i dit netværk!

Vi glæder os til at se dig

Skriv et svar