Den Frie Udstillingsbygning inviterer til seminar.

Aw_C2W95710.1.1
Fra kunstprojektet Aw! af Marianne Jørgensen

Seminar: Livsrum.

Seminaret arrangeres i relation til udstillingen ENTROPIA – en soloudstilling med Marianne Jørgensen. Torsdag den 25. april kl. 16-18.

Den Frie Udstillingsbygning indbyder til seminar omkring brugen af det offentlige rum, og hvordan vi indretter os. Seminaret vil fokusere på, hvordan forskellige kunstformer, ideologier og faglige og håndværksmæssige tilgange kan tænkes sammen og skabe en mere progressiv brug af det offentlige rum og vores jord. Tiden er et væsentligt perspektiv i denne sammenhæng, da planlægning, ressourcer og økonomi sætter en automatisk begrænsning på det tidslige aspekt. Dermed bliver tiden en barriere for kreativitet, optimal udnyttelse og bevaring af jorden.

Seminaret lukker op for en diskussion om forholdet mellem kreativitet, kommunal politik og økonomi. Hvordan kan vi i samarbejde udnytte det offentlige rums potentiale uden at slække på kvalitet og ikke mindst vores livskvalitet og levestandard? Med de seneste års fokus på levestandard og klimaforandringer, synes en undersøgelse og udforskning af dette potentiale at være mere aktuel end nogensinde. Derfor har vi inviteret fire paneldeltagere, som alle arbejder med forholdet mellem natur, kultur, mennesker og det offentlige rum.

Eftermiddagen vil byde på korte oplæg fra de inviterede og herefter vil der være mulighed for diskussion og spørgsmål fra publikum.

Paneldeltagerne er:
Billedkunstner Marianne Jørgensen
Billedkunstner Nanna Gro Henningsen
Arkitekt Kristine Jensen
Ph.d. Kasper Lynge Jensen

Moderator:
Arkitekt Gitte Juul.

Tilmelding er ikke nødvendig. Alm. entré.
Vel mødt!

image001

Forfatter: denfrie

Den Frie Udstillingsbygning Oslo Plads 1 2100 København Ø

Skriv et svar