Kvinder og magt – Hvad handler det om?

salon-fb

GL STRAND sætter fokus på spørgsmålet om ligestilling af mænd og kvinder i bestyrelser og ledelser og inden for kunst- og kulturbranchen.

Deltag i debatten med paneldeltagerne:

Erhvervsmand Asger Aamund,

Tidl. Koncernchef i Dagrofa Annette Kreiner

Teaterdirektør ved Mungo Park Martin Lyngbo.

Moderator er udstillingsinspektør i GL STRAND Pernille Fonnesbech.

Temaet for denne SALON er inspireret af GL STRANDs aktuelle udstilling BLOMSTEN OG CIGAREN. Modernisme fra ARoS, som sætter fokus på kønsperspektivet i den modernistiske kunst. For 100 år siden, da kunstnerne på udstillingen malede deres billeder, havde kvinderne minimal indflydelse, meget få betydningsfulde positioner i samfundet og tilsvarende svært ved at opnå anerkendelse som kunstner. Og de mandlige kunstnere fandt ingen grund til at hjælpe kvinderne på vej trods deres moderne, fremadskuende visioner inden for kunsten. Tværtimod udtalte de sig stærkt konservativt om kvindernes plads i samfundet.

Siden er der sket meget, og alligevel er der stadig så mange udfordringer, at selv mænd er begyndt at gøre opmærksom på det. Fra politisk hold arbejdes der i dag på at skabe mere ligestilling over hele samfundet. EU og den nuværende regering har præsenteret flere forslag og initiativer til at skabe bedre ligestilling i direktioner og bestyrelser, herunder forslag om kvoter for antal af kvinder i bestyrelser. Men hvorfor er kvindernes vej ind iledelse egentlig svær, og hvorfor har vi et ønske om, at der skal flere kvinder i direktioner og bestyrelser? Er lovkrav om kvoter vejen frem, eller skal der et generelt holdningsskifte til? Og hvad kan vi gøre hverisær? Det diskutere vil SALON-panelet diskutere sammen med publikum.

Deltag i SALONen og gør debatten relevant!

Sted: GL STRAND, Gl. Strand 48, 1202 Kbh K

Tilmelding: kd.dnartslgnull@ofni / 33 36 02 60

Pris: 40 kr. / medlemmer 25 kr.

//

Skriv et svar