Reception for Trappe Tusind #8

Pige-mindfucks og plakatknep, ametystens beskyttende virkning, ukrænkelighedens princip og virkeligheden oven på virkeligheden –

Trappe Tusind byder velkommen til slipfest for udgivelsen af nr. 8 i forsamlingshuset 5e i den grå kødby, onsdag den 23. januar.

Vi skal i fællesskab fejre at det endnu engang er lykkes at producere et Trappe Tusind-nummer, som vi er glade og stolte over. Nr. 8 rummer otte bidrag; nyskrevne artikler om Imre Kertész, Olga Ravn, Rudolf Schwarzkogler og dOCUMENTA(13), prosa af Amalie Laulund Trudsø, digte fra flere aldre af Sternberg, samt oversættelser af Bruno Schulz’ “Drømmenes republik” og Rudolf Schwarzkoglers uopførte partiturer.

Amalie Laulund Trudsø og Sternberg læser op af deres bidrag, ligesom Malte Tellerup, Jørgen Herman Monrad og Judyta Preis præsenterer deres respektive oversættelser af Schwarzkogler og Schulz.

Kom og mærk pejsen, den elysisk rosenduftende brise, lyt til oplæsningerne, køb et eksemplar til en klejn pris og drik et glas portvin med os.

Øl og vin til overkommelige priser!

Vi åbner kl. 19, og oplæsningerne starter 19.30. Vel mødt!

Der vil også være livemusik! (glæd dig!)

Skriv et svar