Folkeuniversitetet i København søger en kommunikationsstuderende til en bred vifte af opgaver i relation til kommunikation og markedsføring. Vi søger en velkvalificeret, struktu-reret og selvstændigt arbejdende kommunikations- eller retorikstuderende, som har lyst til at gøre sig nogle praktiske erfaringer med faget.
Opgaverne vil bl.a. være at:
• Udarbejde nyheder og uploade dem på hjemmesiden www.fukbh.dk
• Vedligeholde og udvikle Folkeuniversitetets Facebook-gruppe
• Arbejde med søgemaskineoptimering og Google Adwords
• Skrive pressemeddelelser og arbejde med pressekontakt
• Skrive nyhedsbreve til kursister og lærere
Der vil derudover løbende opstå andre kommunikations- og markedsføringsrelaterede op-gaver, som løses i samarbejde med Folkeuniversitetets kommunikationsmedarbejder.
Jobbet
Arbejdstiden udgør ca. 15 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt. Løn svarende til den statslige overenskomst med HK.
Ansøgning:
Send os en ansøgning + CV senest d. 28. januar kl. 12 på pkz769@nullhum.ku.dk
Evt. spørgsmål kan rettes til Folkeuniversitetets kommunikationsmedarbejder Anne Klejs på tlf. 35 32 87 08.
Folkeuniversitetet afvikler 600 kurser årligt med 15.000 deltagere. Vi koordinerer kurser med lærerne, udarbejder kursus-katalog, modtager tilmeldinger og skaffer lokaler. Undervisningen finder sted overalt i byen, men den daglige arbejdsplads er på Amager Campus i det gamle KUA. I administrationen er vi 13 ansatte. Folkeuniversitetet har et bredt samarbejde med kulturinstitutioner, offentlige og private virksomheder og foreninger i hovedstadsområdet. Læs mere på www.fukbh.dk