Praktikant til ’På tomandshånd’ på P1, forår 2013

Vi søger en praktikant til programmet ‘På tomandshånd’, der sendes hver onsdag formiddag på P1.

‘På tomandshånd’ er et portrætprogram, der i et samarbejde med den medvirkende vælger mellem forskellige spor, der har præget vedkommendes liv. I en time hver uge tager programmet på besøg med det ærinde at finde og tale om nogle af de faktorer, der i et livsforløb spiller en rolle for mål og med…

De medvirkende i ‘På tomandshånd’ er et kendt eller mindre kendt navn fra kulturens, videnskabens, sportens verden eller fra erhvervslivet, og de interviewes af Karen Secher og Thomas Holmby Hansen. Redaktionen bag ‘På tomandshånd’ har til hvert besøg forberedt en samling overraskelser og medbringer nogle brikker – mere eller mindre velkendte – til det puslespil, der udgør et menneske.

‘På Tomandshånd’ har premiere d. 2. januar – og i samarbejde med Karen Secher og Thomas Holmby Hansen er du som praktikant med til at udvikle programmets form og indhold. Du er bl.a. med til idéudvikling, research, arbejde med arkivmateriale og oplining af gæster.

Da programmet er nyt, kan du derfor endnu ikke lytte til en udsendelse, men du kan få et indtryk af os ved at høre vores hidtidige program, Besøgstid, der også var et portrætprogram. www.dr.dk/besoegstid

Praktikperiode: 1. februar 2013 – 30. juni 2013 (eller efter nærmere aftale)

Praktikken er ulønnet, og du skal være et sted i dit studie, hvor praktikken giver ECTS-point.

Evt. spørgsmål rettes til Thomas Holmby Hansen, tlf. 40 40 65 86.

Ansøgningen sendes til:
Thomas Holmby Hansen på mail gom@nulldr.dk
eller med posten:
På tomandshånd
Kulturredaktionen/DR Perspektiv
DR Byen
Emil Holms Kanal 20 opg. 3, 3. sal
0999 København C

Ansøgningsfrist: den 15. januar 2013

Skriv et svar