Har du lyst til at stå i spidsen for Red Barnet Ungdoms kommunikationsindsats?

Brænder du for kommunikation, og har du en leder gemt i dig?

Så er du måske vores nye kommunikationskoordinator. Vores nye kommunikationskoordinator kommer til at overtage ansvaret og stå i spidsen for vores kommunikationsudvalg, som består af: Ekstern Kommunikations Gruppe, Intern Kommunikations Gruppe, Event gruppen og Magasin Gruppen.

Om Red Barnet Ungdom
Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der kæmper for en børnevenlig verden, hvor børn og unges rettigheder bli´r taget alvorligt. Vi arbejder ud fra FN’s Børnekonvention. Vi baserer vores arbejde på projekter fordelt på vores 4 indsatsområder: Asyl, Anti-mobning, international og Integration. Vi er nu over 2000 medlemmer heraf 850 frivillige og organisationen har fortsat vokseværk.

Dine primære arbejdsopgaver:

– At stå i spidsen for RBUs kommunikationsudvalg bestående af ca. 30 seje frivillige.
– Facilitere og bidrage til udarbejdelsen af kommunikationsudvalgets årlige strategi.
– Herefter sørge for at denne strategi bliver udfoldet i samarbejde med de frivillige og ikke mindst undervejs koordinere den overordnede kommunikationsindsat i Red Barnet Ungdom.
– Gå forrest ved at lede, motivere, nytænke – og skabe de bedst mulige rammer for vores kommunikationsfrivillige.
– Dette arbejde indebære bl.a. at afholde møder med de ansvarlige for grupperne i kommunikationsudvalget, hvor I koordinerende arbejder med de strategiske såvel som mere praktiske aspekter af det kommunikative arbejde.
Være i kontakt med RBUs bestyrelse – opdatere bestyrelsen om kommunikationsudvalgets arbejde og give dem relevant input i deres strategiske beslutninger.
Være i tæt kontakt med den ansatte kommunikationskonsulent, der er kommunikationsudvalgets sparringspartner på sekretariatet.

Om dig:

– Du har lyst til at stå i spidsen for en gruppe passionerede og dygtige frivillige, der brænder for at forbedre Red Barnet Ungdoms kommunikation – internt såvel som eksternt.
– Du har en kommunikationsrelevant baggrund og er mellem 18-30 år.
– Du brænder for at kommunikere omkring børn og unges rettigheder.
– Du har stærke evne/et særligt talent inden for den strategiske men også kreative og innovative kommunikation.
– Det falder dig naturligt at påtage dig ansvar, og så er du initiativrig og klar på at bruge omkring 15 timer om måneden på arbejdet.

Det tilbyder vi:

– Unik praktisk erfaring med at udvikle en organisations kommunikationsindsats.
– Ledelseserfaring inden for strategisk kommunikation.
– Organisatorisk erfaring.
– Udvikling af dine kompetencer inden for samarbejde og idéudvikling.
– Mulighed for stor indflydelse på arbejdet i en ungdomsorganisation med vokseværk.
– Mulighed for at deltage i forskellige gratis kurser og arrangementer.
– Et unikt og værdifuldt netværk blandt engagerede, inspirerende og dygtige frivillige.

Send din ansøgning eller eventuelle spørgsmål til: kluwer@nullredbarnetungdom.dk. Senest d. 4. december. Når du har sendt en ansøgning, skal de frivillige på området have mulighed for at vælge dig som leder for området, og der vil derfor blive gennemført et valg mellem de mest kvalificerede ansøgere, udvalgt af medlemmer af kommunikationsudvalget.

Skriv et svar