DOXBIO søger frivillig og/eller praktikant til markedsføringsopgaver og/eller event-produktion.

Periode: 1. semester af 2013

DOXBIO er Danmarks landsdækkende biografklub for dokumentarfilm. Vi samarbejder fast med 60 biografer om et lille, men eksklusivt program med de bedste dokumentarfilm i verden.

Vi leverer skræddersyede forløb for hver enkelt filmtitel, hvilket inkluderer samarbejder med mange forskellige slags mennesker, organisationer og institutioner. Det betyder også, at markedsføringen er forskellig hver eneste gang, hvilket stiller krav til din kreativitet.

DOXBIO – Minimum 6 prominente dokumentarfilm årligt: Et nyt emne og film distribueres via et fast netværk af 60 biografer landsdækkende simultant og fulgt af events, debat mm. Et udvalg af film i DOXBIOs program: Food Inc., Into Eternity, Armadillo, Ambassadøren, The Good Life, Svend, Testamentet, Free the Mind, Searching for Sugar Man.

Du vil være med til at lancere vores årsprogram for 2013. Dette vil involvere presse, markedsføring, debatter og events. Kun opfindsomheden sætter grænser.

Som en del af DOXBIO vil du være med til at udvikle vort samarbejde med producenter, distributører og biografer over hele landet. Du vil samarbejde tæt med de to direktører, men også med egne ansvarsområder.

Hvert forløb vil tilpasses specifikke studiekrav eller interesse. Ansvarsområdet vil knyttes direkte til en-to specifikke filmtitler.

Eksempler på arbejdsopgaver :
– Ide-generering til og afvikling af markedsføring og events.
– Arbejde med DOXBIOs tilstedeværelse på online-platforme
– Formidling; web-indhold, pressemeddelelser mm.
– Kontakt og koordinering med samarbejdspartnere: trykkeri, biografer, producenter, mediepartnere, mm.
– Publikum research/strategi og udvikling af databaser.
– Direct marketing for filmen relevante målgrupper.
– Grafisk arbejde/artwork i forbindelse med markedsføring af filmene

Opholdet er ulønnet. Til gengæld tilbyder vi: Muligheden for at være del af udviklingen af et markant initiativ i samarbejde med centrale producenter, biografer og distributører. Endelig har vi et ungt, kreativt og sjovt arbejdsfælleskab på Tagensvej 85F, 2200 N sammen med organisationerne CPH PIX, Buster og CPH:DOX.

Det er muligt at tilpasse arbejdsdagene afhængigt af øvrige forpligtelser.

Hvis du er interesseret så send en kort e-mail og CV med de fornødne kontaktoplysninger til Josephine Michau, josephine@nulldoxbio.dk

Ansøgningsfrist: 9. nov. 2012. Samtaler ugen efter.

Se også hjemmesiden: www.doxbio.dk for yderligere info.

Skriv et svar