Forlaget PB43 og The Journal of Aesthetics and Protest Press inviterer den 22. september kl. 15-18 til bogudgivelse og paneldebat med forfattere og udgivere af den internationale antologi A Guidebook of Alternative Nows.
34 visionære og kreative tænkere udfolder i bogen A Guidebook of Alternative Nows versioner af sociale, økonomiske og økologiske nuer.
Deltag i boglancering med uformel Walk and Talk på Prags Boulevard 43 (PB43) og diskutér alternative nuer med fagnørderne og andre ligesindede.
Mød Brett Bloom fra Temporary Places, et international tre-mands netværk, der laver udstillinger, events og publikationer i Chicago, København og Philadelphia. Eva Merz, grundlægger af New Social Art School (Skotland 2004-2010), et kollektivt kunstprojekt om sociale og politiske anliggender i form af offentlig kunst, PR og publikationer. Rori Knudtson fra School of Critical Engagement, der arbejder med processer og systemer med brugerinddragelse der skaber og konstruerer rum blandet andet i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro.
Bogen kan købes for 180 kr. til receptionen (266 sider, to alternative omslag), men kan også downloades gratis i PDF-format på følgende link: Download
Find mere info om bogen på: www.alternativenows.net
Mange hilsner
Forlaget PB43 – www.pb43.dk/forlaget
The Journal of Aesthetics and Protest Press – www.journalofaestheticsandprotest.org