Studiejob Touchpoint – Center for alternativ behandling

Kunne du tænke dig at være med til at udvikle et center for alternativ behandling?
Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Touchpoint.

Vi søger en studentermedhjælper til kommunikation, administration, regnskab, IT og andre opgaver i forbindelse med Touchpoints daglige drift og fremtidige projekter. Touchpoint arrangerer foredrag, seminarer og efteruddannelseskurser indenfor alternativ behandling i Danmark og i udlandet.

Touchpoint er et center i konstant udvikling, hvor vi lægger vægt på at skabe anderledes,
dynamiske, spændende og aktiverende rammer for vores arrangementer. Som
studentermedhjælper vil dine arbejdsopgaver hovedsageligt være:
• Markedsføring – udvikle og udføre nye idéer til markedsføring af Touchpoint
• Salg af kurser – udarbejde en ny og enkel strategi for salg af kurser
• Administration af Touchpoints kurser og grundskole i zoneterapi (se nedenfor)
• Web – opdatering og udvikling af vores hjemmesider og blog på dansk/engelsk
• Regnskab – bogføring i E-conomics
• Netværk – være med til at udvikle behandlernetværk, kvalitetssikring for klienter
• Andet forefaldende kontorarbejde

Opstart af grundskole i zoneterapi
Du skal også være med til at starte en zoneterapeutisk grundskole med ca. 30 kursusdage om året helt fra scratch. Efter opstartsfasen vil du blive hovedansvarlig for administration, markedsføring, økonomi og evt. etablere E-learning i denne grundskole.

Vi forestiller os at du har afsluttet første år på en uddannelse inden for kommunikation,
virksomhedsstudier, IT, markedsføring eller anden relevant uddannelse. Det vigtigste er, at du er et kreativt, behageligt og professionelt menneske, der har lyst til at arbejde tæt sammen med os og udvikle vores center for alternativ behandling.

Vi forventer at du formulerer dig godt på skrift, har kendskab til IT, og er lærenem og hurtigt kan sætte dig ind i brugen af fx E-conomics samt er god til koordinering og logistik. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Touchpoint sekretariatet og får kompetencer i at udvikle en virksomhed, et behandlernetværk og opstarte en grundskole mm.

 
Arbejdsstart: Mandag d. 8. oktober 2012. Arbejdstiden vil være ca. 10 timer om ugen. Løn: Efter HK overenskomst. Er du interesseret i at blive studentermedhjælper hos Touchpoint, så send en begrundet ansøgning (max en A4-side) til Thilde Maria Kristensen på thildek@nullgmail.dk (mobil: 26176683). Ansøgningsfrist d. 14. september 2012.
Touchpoint består af zoneterapeuterne Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen, der har til huse i et nyt sundhedscenter ved søerne på Nørrebro sammen med ernæringsterapeuter, psykoterapeuter, osteopater og andre behandlere.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Touchpoint

www.touchpoint.dk
www.touchpointklinik.dk

Skriv et svar