Sommerfest og Fernisering på udstillingen LIFE CLOCK

Hver sommer inviterer Den Frie Udstillingsbygning en eller flere kunstnere til at kuratere sommerens udstilling, der skal sætte fokus på de nyeste tendenser i samtidskunsten. I år er det kunstnergruppen A Kassen, der giver deres bud på, hvor den interessante kunst kommer fra lige nu. 12 udenlandske og danske kunstnere er inviteret til at deltage i udstillingen.

Udstillingens titel er hentet fra et af værkerne på udstillingen, Life Clock, af den franske kunstner Bertrand Planes. Værket er et ur, som i stedet for at vise tiden som timer og minutter, i stedet tæller år og alder beregnet ud fra den gennemsnitlige levealder for en franskmand.

Derudover deltager bl.a. også den thailandske kunstner Att Poomtangon, der har bygget en traditionel fiskerbåd, som man vil kunne låne, for at tage en sejltur i en af de københavnske søer. Som mange værker på LIFE CLOCK trækker det usentimentalt elementer fra virkeligheden direkte ind i Den Frie Udstillingsbygning.

Forfatter: denfrie

Den Frie Udstillingsbygning Oslo Plads 1 2100 København Ø

Skriv et svar