Praktik hos DR Kunstklub

Er du vild med samtidskunst? Har du lyst til at arbejde bredt med kunstformidlingen på flere platforme? Er du god til at få skøre ideer, holde mange bolde i luften og få dem sikkert ned på jorden igen.

DR Kunstklub søger en akademisk praktikant, der har lyst til at bidrage til det daglige redaktionsliv. Praktikken begynder 1. februar 2012 eller efter aftale. Du skal være på redaktionen i ca. 30 timer om ugen.

Om DR Kunstklub
DR Kunstklub er en kunstklub, der er for alle. Vi vil have folk i hele landet til at snakke om kunsten, deltage aktivt i kollektive kunstprojekter og gerne have det sjovt imens.

Som praktikant hos DR Kunstklub vil du bl.a. skulle stå for vores fem ugentlige kunsttips og være med i et stort kollektivt og tværregionalt kunstprojekt, som skydes i gang i 2012.

Vi forventer at du

·         Er i gang med en længerevarende, relevant uddannelse på enten bachelor- eller kandidatniveau
·         Er systematisk og analytisk
·         Er god til at have mange bolde i luften
·         Er udadvendt, fleksibel og selvstændig
·         Har interesse i at arbejde med samtidskunst på et formidlingsmæssigt niveau
Vi tilbyder

·         Mulighed for at lære en masse om web-, tv- og radioproduktion
·         En bid af livet på en travl redaktion
·         At du bliver en del af DR Kunstklub og kan sætte dit fingeraftryk på klubben
·         Et studierelevant job
·         Et sjovt, spændende og lærerigt miljø i DR Byen på Amager
Praktikopholdet skal kunne meritoverføres til din uddannelse.

Praktikken er ulønnet.

Praktikken foregår i DR Byen, som har et røgfrit indendørs miljø og metro lige til døren.

Ansøgningsfrist: Mandag den 2. januar kl. 12.

Vi afholder samtaler i uge 3.

Send din ansøgning til olja@nulldr.dk

Skriv et svar