Touché Vocal Bigband søger booker/manager

Touché er et af landets førende rytmiske vokalensembler. Gruppens 14 sangere synger swingende, iørefaldende jazz i bedste bigband-stil under ledelse af Jesper Holm – ekspert i vokal jazz og underviser i rytmisk ensembleledelse på Nordjysk Musikkonservatorium. Hvert år har Touché ca. 15 koncerter i Danmark og 2 udlandsrejser – en mindre og en større.

 

Kunne du tænke dig at varetage vores booking og management? Så læs videre.

 

Vi forventer, at du er struktureret og god til at kommunikere og arbejde selvstændigt. Og så skal du have lyst til at gå ind i projektet og være med til at udvikle det. Vi foretrækker desuden, at du har erfaring med management eller administration – gerne fra kulturlivet.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

  • Booking af koncerter og opsøgende kontakt til spillesteder og festivaler i ind- og udland
  • Håndtering af kontrakter
  • At styrke vores kontakt til kulturorganisationer og andre relaterede grupper
  • At samarbejde med gruppens ledelse omkring udvikling af image, visioner og satsningsområder
  • Repræsentere gruppen ved vigtige arrangementer i ind- og udland

Vi tilbyder: Fleksibel arbejdstid. Et job med mulighed for selv at udvikle stillingens områder og omfang. Godt og hyggeligt arbejdsmiljø. Kontakter i kulturlivet. God mulighed for at udvikle projektets internationale profil.

Stillingen er provisionslønnet af de bookede koncerter. Ansættelse sker med en et-årig kontrakt med mulighed for forlængelse.

Er du interesseret? Send en ansøgning pr. e-mail til job@nulltouchejazz.dk. Spørgsmål henvendes til tlf: 28 73 34 59

 

Besøg vores hjemmeside eller find os på facebook: www.touchejazz.dk  /  www.facebook.com/touchejazz

Skriv et svar