Foredrag ved Ole Grünbaum: Kampen om computerens sjæl – Steve Jobs og Apple

 
Den Blå Time: Tirsdag 29. november kl. 17
 
Københavns Hovedbibliotek
 
Fri entré
 
 

I anledning af udgivelsen af bogen om Steve Jobs har Københavns Hovedbibliotek inviteret forfatter og journalist Ole Grünbaum ind for at fortælle om den afdøde direktør for Apple – og om hans visioner for  menneskers arbejde med medier. 

Det begyndte sidst i 1970’erne, da nogle tekno-hippier i San Francisco-området byggede deres egne computere og så en fremtid for sig, hvor almindelige mennesker kunne bruge computere og information var frit tilgængelig for alle.

Steve Jobs’ og Apples Macintosh-computer fra 1984 var det store spring fremad – med mus og vinduer på skærmen. Men det blev Bill Gates og Microsofts kontor-pc’er der vandt det store marked i 1980’erne og 90’erne. Steve Jobs forlod Apple i et helt tiår, og først i det nye årtusind oplevede han sine store triumfer med iPod, iPhone og iPad.

Foredraget vil forsøge at indkredse, hvad der var Steve Jobs’ og Apples visioner, hvor vi nu bevæger os hen med teknologien og ikke mindst mennesket og kulturen bag teknologien.

 

 

Skriv et svar