Opera med kvinden i centrum

Den 2. december har Den Fynske Opera premiere på en tredobbelt operaforestilling med fokus på den moderne kvinde.

En kvinde sidder juleaften alene og tænker tilbage på sit liv og den jul 30 år tidligere, hvor hun mistede sin veninde og sin mand. Fortryder sine ord, måden hun sagde dem på og alt, hun gjorde. Hun gennemlever smerten, som hun sidder tilbage med år efter år, jul
efter jul. Igennem hendes erindring får minderne liv og genopstår for hendes
indre blik…

Det er tre værker, der er sat sammen til én overordnet historie om en kvindes skæbnesvangre juleaften: de to nye amerikanske operaer Before
Breakfast
og The Stronger, baseret på Eugene O’Neills og August Strindbergs intense enaktere og Robert Schumanns klassiske sangcyklus Frauenliebe
und –leben
. Fælles for værkerne er, at de undersøger kvinden i hendes
forskellige roller som hustru, veninde, mor og elskerinde.

Den enestående sammenkædning af de tre musikdramaer er skabt af et af de vigtigste nye navne inden for skandinavisk operaiscenesættelse, danske Eva-Maria Voss Melbye, der i 2008 blev uddannet som den yngste operainstruktør nogensinde fra Operahögskolen, og som her samarbejder med den svenske scenograf Marcus Olson. På scenen står de unge
sopraner Lona Mohr Villadsen og svenske Michaela von Koch, som i denne
forestilling synger for første gang på dansk jord.

Tid & sted
Premiere den 2. december – forestillinger den 3., 6., 7., 9. og 10. december
Den Fynske Opera – Filosofgangen 19 – 5000 Odense C

Billetter
Online køb via Danbillet her. Studerende og unge u. 25: kr. 110,- og normalpris: kr. 195,-

Skriv et svar