Stem til universitetsvalget på Punkt KU!

Kære studerende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Det årlige valg til bestyrelsen, akademiske råd og studienævn på Københavns Universitet er skudt i gang i dag og løber ind til den 11. december kl. 15.

Du kan stemme til valget online på Punkt KU og vælge dine repræsentanter i universitetets styrende organer.

Log ind på Punkt KU. Vælg selvbetjening > Valg > Afstemning > Gå til afstemning og afgiv din stemme til Universitetsbestyrelsen og Akademisk Råd på Humaniora. (Der er fredsvalg til dit studienævn.)

Fællesfagrådet for alle studerende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (Kunsthistorie, Visuel Kultur, Teatervidenskab, Dansevidenskab, Litteraturvidenskab, Moderne Kultur og Musikvidenskab) er en del af Humrådet og Studenterrådet på Københavns Universitet. Studenterrådet er en tværpolitisk studenterorganisation, hvor alle indskrevne studerende har automatisk medlemsskab og adgang til indflydelse.

Humråd, Studenterråd og fagråd stiller op til valget under bogstavet S.

Fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab har du til bestyrelsesvalget mulighed for at stemme på følgende lister med kandidater valgt blandt instituttets studerende:

S12 – Fagrådet for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur
S13 – Musikvidenskabeligt fagråd

Til Akademisk Råd på Humanistisk fakultet har du mulighed for at stemme på følgende liste med studerende fra instituttet:

S2 – Fagrådet for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur

Husk at stemme! Det er vigtigt for studenterdemokratiet at valgdeltagelsen bliver høj.

Med venlig hilsen
Morten Helmstedt
Kandidat til Universitetsbestyrelsen og Akademisk Råd for Fagrådet på Litteraturvidenskab og Moderne Kultur

Skriv et svar