Studenternes Galleri søger frivillige!

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I STUDENTERNES GALLERI?

Studenternes Galleri, som netop har haft 5. års jubilæum, består af en gruppe studerende som arrangerer udstillinger og events for og med studerende.
Som en del af gruppen vil du komme til at arbejde med projektudvikling, kuratering, presse, sociale medier, grafisk design af plakater mm. Du vil opdage nye evner hos dig selv og bidrage til et kreativt rum for studerende på Københavns Universitet.
Vi mødes cirka en gang om ugen på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, hvor vi holder til. Du skal have mod på at arbejde med små projekter både hjemme og sammen med os andre. Du behøver ikke selv at være kreativ, bare du har lysten til projektet og læser på Københavns Universitet.
Send en ansøgning til studenternesgalleri@nullgmail.com
Skriv hvad du læser, hvor langt du er i studiet, hvorfor du gerne vil være med og eventuelt hvilke erfaringer du har.
Deadline for ansøgninger er d. 8. februar 2015.
Vi glæder os til at høre fra dig!

www.facebook.com/studenternesgalleri

 

 

10911450_773191812755132_3478228402659815353_o