STUDIEJOB PÅ KØS

KØS Museum for kunst i det offentlige rum søger underviser

Har du mindesmærkemani? Elsker gadens graffiti, eller er du bare vild med kunstneriske forstyrrelser i det offentlige rum? Og kan du omsætte disse erfaringer til kunstformidling og undervisning til børn og unge – så er du måske vores nye kollega.

Skoletjenesten på KØS søger en studerende til at indgå i museets underviserteam.

KØS’ Skoletjeneste

På KØS tilbyder vi undervisningsforløb og workshops i vores samling, særudstillinger samt i forbindelse med midlertidige kunstprojekter i det offentlige rum. Særligt populær er museets udstilling af Bjørn Nørgaards forarbejder til gobelinerne, der skildrer 1000 års Danmarks- og kunsthistorie. Vores målgrupper er hovedsageligt børnehaver, grundskoler og ungdomsuddannelser.

Dine arbejdsopgaver

Som underviser vil din primære arbejdsopgave bestå i at undervise samt facilitere workshops i de forskellige læringsrum. Du skal derfor have lyst til at undervise store som små og ude som inde. Du skal trives med at ’være på’ – også i længere tid ad gangen. Derudover skal du have mod på at sætte dig ind i nye stofområder. Vi forventer, at du ud fra vores fælles undervisningsdesign kan planlægge og udføre forløb, som undervejs også kan justeres. I det omfang at der ikke undervises, vil der være mulighed for at deltage i den daglige drift af Skoletjenesten fra udviklingsprojekter til booking af forløb og oprydningsopgaver.

Vi tilbyder

Du er garanteret fem timers arbejde på KØS en fast dag om ugen. Derudover vil der være private omvisninger samt søndagsomvisninger på tilkaldebasis. Du får en grundig introduktion til KØS’ undervisningspraksis, tilbydes inspektøromvisninger, sparring og du bliver en del af museets underviserteam.

Ansøgning

Har du en stærk faglighed (kunsthistorisk eller pædagogisk) og lyst til at arbejde med kunstformidling og læring til børn og unge, så send en kortfattet ansøgning med CV og eksamenspapirer til Ib Jørgensen ij@nullkoes.dk

Ansøgningsfrist: onsdag den 10.12.14 kl. 12. Vi afholder samtaler den 16.12.14 mellem kl. 13-16 på KØS. Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise en straffeattest, og museet vil indhente en børneattest.

For yderligere information eller spørgsmål kontakt undervisnings- og udviklingsansvarlig Sasja Brovall Villumsen på 5667 6031 / 3023 8358.

 

KØS logo

Immergut søger praktikant til stort eventprojekt

Kunne du tænke dig at være en del af et landsdækkende eventprojekt for landets børn og unge, der fokuserer på det gode kammeratskab og gør det: “Nice at være nice”?  Logo Immergut

Event- og produktionsselskabet Immergut søger en praktikant til varetagelse af sociale medier. Det landsdækkende projekt Ultra Galla og tilhørende kampagne er et initiativ fra DR Ultra, der sætter fokus på mobning blandt børn i alderen 7-12 år. Med projektet ønskes der at skabe et underholdende show og kampagne for børn, med understøttende aktiviteter for især danske skolebørn, som samtidig bygger på nogle sunde værdier. Ultra Galla vil bestå at en række liveshows, der vil besøge forskellige større byer rundt om i landet og i den forbindelse vil der blive iværksat en omfattende kampagne for at sætte yderligere fokus på emnet – en viralkampagne indeholdende online tests, konkurrencer og andre “happenings”.

En stor del af kampagnen vil foregår via sociale medier, hvor Immergut søger en engageret og initiativrig praktikant i forbindelse med et relevant studie til at varetage kommunikationen af kampagnen via diverse portaler. Da det er et førstegangsprojekt vil praktikken også indebære et krav til selvstændighed og idéudvikling ift. form og indhold. Immergut er i den forbindelse også meget interesseret i at vejlede og sparre omkring vinklingen til praktikantens eget projekt og implementeringen af denne i selve Ultra Galla og Kampagne. Dertil kan der forekomme opgaver i forbindelse med andre produktioner, der ikke relaterer til Ultra Galla og Kampagnen, men dog stadig vil være relevant ift. praktikken.

Det forventes at du:
– har indgående kendskab til sociale medier
– har kompetencer inden for kommunikation
– har erfaring med afvikling af større kampagner af oplevelsesmæssig karakter
– arbejder selvstændigt og er ansvarsfuld
– har øget kendskab til IT og er bruger af Adobe-programmerne Photoshop, InDesign og Illustrator

Praktisk info
– Periode: sept. – dec. 2014 (præcis periode aftales nærmere)
– Stillingen er ulønnet
– Arbejdstid: 30 timer/ugen inkl. studierelaterede opgaver
– Arbejdspladsen ligger i 2500 Valby

For yderligere info kontakt venligst projektleder Maria Jeppesen via maria@nullimmergut.dk eller på 22 99 93 45.

Ansøgning samt CV bedes sendes til maria@immergut. dk senest d. 30. maj 2014.
Der forventes samtaler i uge 25 i 2500 Valby.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venlig hilsen

Immergut
www.immergut.dk

CaféTeatret søger en PR & kommunikationsmedarbejder

Job med løntilskud med mulighed for at skabe netværk i dansk kunst- og kulturliv samt udvikle kompetencer inden for salg og PR.

Brænder du for digitale medier og webbaseret kommunikation? Kan du formulere dig kortfattet på skrift og i tale? Og tænder salgstal din kampgejst, så er du måske CaféTeatrets nye medarbejder.

Du vil især komme til at løse salgs- og kommunikationsopgaver i forbindelse med vores internationale scenekunstfestival, som i 2014 handler om økonomisk krise og ligger under CPH STAGE. Du refererer til teatrets kommunikationsansvarlige, men vil også komme til at arbejde tæt sammen med resten af teatrets administrative personale.

 

Primære arbejdsopgaver:

  • Markedsføring af forestillinger og arrangementer herunder den årlige internationale scenekunstfestival i samarbejde med vores kommunikationsansvarlige.
  • Kommunikationsopgaver i forbindelse med events og arrangementer på CaféScenen som fx litteraturoplæsninger, debatter og koncerter.
  • Etablering og vedligeholdelse af samarbejde med interessenter, institutioner og virksomheder.
  • Opdatering af og tekstproduktion til hjemmeside.
  • Udvikling og distribuering af undervisningsmateriale til undervisere og uddannelsesinstitutioner.
  • Research.
  • Publikumsudvikling.
  • Forefaldende arbejde og almene kontoropgaver.

Vi lægger vægt på, at du har gode organisatoriske evner, kan arbejde selvstændigt, er løsningsorienteret og udadvendt. Det er en fordel, hvis du er bekendt med kommunikationsværktøjer og brandingstrategier og kan bruge InDesign og Photoshop. Vi arbejder projektorienteret og der vil derfor være perioder med øget arbejdsbyrde op mod premierer og deadlines.

 

CaféTeatret er et lille storbyteater, hvor mange forskellige faggrupper er repræsenteret. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde på tværs af faggrupper og har en forståelse for og lyst til at indgå i fleksible og kreative arbejdsprocesser. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde på et teater eller kulturinstitution, men intet krav.

 

Ansættelsen kræver, at du er berettiget til job med løntilskud under ordningen for offentlige løntilskudsjob.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeannie Haltrup på tlf.: 33 13 58 13.

Send ansøgning og cv til cafeteatret@nullcafeteatret.dk senest 3. feb. 2014. Vi afholder samtaler i uge 6 og 7.

Ansættelsesperiode: hurtigst muligt og frem til 30. juni 2014 med mulighed for forlængelse.

Hvis du vil vide mere om CaféTeatret kan du finde information om os på vores hjemmeside: www.cafeteatret.dk.

Struktureret og musikkyndig studentermedhjælp søges til Upright Music ApS

Struktureret og musikkyndig studentermedhjælp søges til Upright Music ApS

Upright Music søger en struktureret, målrettet og musikkyndig studentermedhjælp til vores kontor i København. Upright Music er et etableret musikselskab, som leverer musik til tv, reklamefilm, film mv. i Norden, Baltikum og Polen. Vi har hovedkontor i København og afdelinger i Oslo og Warszawa, og ønsker nu at forstærke vores team med en medarbejder, der kan assistere vores kolleger og kunder.

Vi søger en dedikeret og entusiastisk person, som kan bevare overblikket over mange forskelligartede opgaver, og samtidig rykke når der er travlt med mange opgaver og korte deadlines. De primære opgaver bliver at optimere musikkens søgbarhed på vores online-søgesystem ved hjælp af detaljeret keywordtagging og katalogisering af vores repertoire. Herudover vil der være music research-opgaver i samarbejde med vores music supervision-team samt assistance af vores salgsteam med forhåndenværende opgaver.

Der er mulighed for fastansættelse efter endt studie.

Primære arbejdsopgaver

  • Keywordtagging og katalogisering af repertoire
  • Importering af nyt repertoire
  • Music research i samarbejde med music supervision-teamet
  • Diverse opgaver i forbindelse med promovering af Upright Music’s repertoire i samarbejde med salgsteamet

Krav

  • Relevant studieretning (fx musikvidenskab eller tilsvarende)
  • Omfattende musikkendskab
  • Selvstændig, struktureret og serviceminded
  • Engelsk på højt niveau både i tale og på skrift samt forståelse af de nordiske sprog
  • Microsoft Office-superbruger (Excel, Word, Outlook)
  • Pålidelig, pligtopfyldende og loyal
  • Erfaring fra tv-, medie-, film- og/eller musikbranchen er en fordel

Vi tilbyder

  • Et kreativt og udadvendt job på en spændende og innovativ arbejdsplads med dygtige kollegaer

Arbejdstid:                           10-20 timer om ugen eller efter nærmere aftale

Løn:                                     Efter kvalifikation/aftale

Tiltrædelse:                         01.03.2014 – eller efter aftale (jobsamtaler forventes afholdt i uge 8)

 

Ansøgningsfrist:                  Onsdag d. 05.02.2014 kl. 12.00

 

Ansøgning sendes til job@nullupright-music.com og bedes mærket “Ansøgning | Studentermedhjælp” i emne-feltet. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Maria Therese Seefeldt Stæhr | ms@nullupright-music.com | Tel. +45 33 55 05 28.

Med venlig hilsen

Jeppe Kaltoft
Founder | CEO | Executive Music Supervisor

SOUNDVENUE SØGER TV- OG FILMREDAKTØR

Soundvenue udvider i 2014 den redaktionelle profil til at omfatte film og tv og søger en redaktør til at udvikle og varetage området på fuld tid.

Soundvenue har i mange år været en markant stemme på musik- og modefronten – både på print i månedsmagasinet og på Soundvenue.com. I 2014 udvider vi territoriet til en dækning af tv- og filmområdet, og vi søger derfor en redaktør til at håndtere initiativet på fuld tid.

Soundvenues tv- og filmdækning bliver hurtig, skarp og moderne i perspektivet – og dækker derfor alt fra de bedste brede biograffilm til banebrydende on-demand-tv og progressive webprojekter.

Redaktøren får primært fokus på at udvikle et medrivende og intelligent univers på Soundvenue.com, men skal sekundært også koordinere unikt indhold til printmagasinet.

Soundvenues primære målgruppe er 20-35-årige danskere, der jagter de ypperligste aktuelle kulturtilbud og gerne vil udfordres. For dem er kultur ikke blot underholdning, men en væsentlig del af deres identitet. De er bosat i og omkring landets fire største byer, veluddannede, tech-sikre og kritiske.

Arbejdsopgaver:
• Skabe en progressiv rød tråd i stil, form og indhold
• Udvikle og producere unikke redaktionelle historier til Soundvenue.com
• Koordinere og redigere netværket af freelancere

Fordrende kvalifikationer:
• Journalistisk erfaring og et skarpt redigerende øje
• Bred viden og nysgerrighed inden for tv og filmkunst.
• Indsigt og netværk i tv- og filmbranchen
• Evne til at arbejde hurtigt, selvstændigt og have mange bolde i spil
• Entusiasme på en arbejdsplads, der pulserer også uden for 9-17-rammen

Formalia:
• Ansættelse pr. 1 februar
• Stillingen er fuldt tid
• Kontoret ligger i København K.
• Løn efter aftale
• Ansøgningsfrist: 27. december

Din ansøgning må gerne indeholde lidt om din baggrund, motivation for at søge stillingen, vision for et unikt dansk filmmedie, samt links til evt. tidligere arbejde.

Send din ansøgning eller ret spørgsmål til:
Chefredaktør Nicolai Torp
nto@nullsoundvenue.com
Tel. 70200012

CaféTeatret søger ny medarbejder

Job med løntilskud med mulighed for at skabe netværk i internationalt og dansk scenekunstmiljø samt få kendskab til salg og PR.

Vi søger en ny kollega, der har lyst til at være en del af CaféTeatrets medarbejderteam. Har du mod på at arbejde på et teater med en international profil, der laver samfundsdebatterende og formeksperimenterende teater? Brænder du for kommunikation, salg og koordinering af kulturelle begivenheder? Så er du måske vores nye kollega.

Du vil især komme til at løse koordinerings- og kommunikationsopgaver i forbindelse med vores internationale scenekunstfestival, som i 2014 handler om økonomisk krise og ligger under CPH STAGE. Du vil også få kendskab til  teatrets daglige drift. Vi lægger vægt på, at du har organisatoriske evner og har gode formuleringsevner i dansk og engelsk mundtligt såvel som skriftligt.
Primære arbejdsopgaver:

–        Planlægning og realisering af international scenekunstfestival om økonomisk krise herunder kontakt til internationale gæstespil samt udvikling af et relevant debatprogram i samarbejde med festivalkurator og produktionsleder.

–        Research.

–        Publikumsudvikling.

–        Markedsføring af forestillinger og arrangementer i samarbejde med PR-ansvarlig.

–        Etableringer og vedligeholdelse af samarbejde med interessenter, institutioner og virksomheder.

–        Opdatering af hjemmeside.

–        Forefaldende arbejde og almene kontoropgaver.

Du skal være selvstændig, løsningsorienteret, udadvendt og kunne håndtere perioder med øget arbejdsbyrde op mod premierer og deadlines.

CaféTeatret lægger stor vægt på, at alle medarbejdere kan arbejde på tværs af faggrupper og har en forståelse for arbejdsprocessen på et teater.

Ansættelsen kræver, at du er berettiget til job med løntilskud under ordningen for offentlige løntilskudsjob.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tanja Diers pr. mail: tanja@nullcafeteatret.dk eller tlf: 3313 5813.

Send ansøgning og cv til cafeteatret@nullcafeteatret.dk senest 14. dec. 2013.

Vi afholder samtaler løbende. Ansættelsesperiode: 3. feb. 2013 (eller hurtigst muligt) og frem til 30. juni 2014 med mulighed for forlængelse.

Hvis du vil vide mere om CaféTeatret kan du finde information om os på vores hjemmeside: http://www.cafeteatret.dk/.

PRAKTIKANT TIL FOTOGRAFISK CENTER

fotografisk center

Fotografisk Center søger en kunsthistoriestuderende med særlig interesse for fotografi til at assistere med organisering af Fotografisk Centers udstillinger ? herunder formidling. Som praktikanti Fotografisk Center vil du komme til at indgå i alle dele af processen omkring det at producere en udstilling ? herunder assistere med kuratering, fondraising, udstillingsopbygning, udstillingstekster og synliggørelse af udstillingen via sociale medier.

Vi kan således tilbyde et alsidigt og lærerigt praktiskforløb, der giver en god indsigt i både kuratering og drift af et mindre udstillingssted med store ambitioner.

Ud over interesse for og viden om fotografi, video og samtidskunst generelt forventer vi, at du er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Vi forventer, at du i dit praktikforløb kan afse to til tre dage eller ca.15 –  20 timer om ugen i efterårssemesteret. Vi kan desværre ikke yde løn i forbindelse med praktikken.

Fotografisk Center har eksisteret siden 1996. Vi viser ca.seks årlige udstillinger af kamerabaseret kunst med fokus på fotografi og video i vores lokaler på Carlsberg. For yderligere information kontakt Fotografisk Centers leder Kristine Kern på 3393 0996 eller kk@nullphotography.dk

Send en kort, motiveret ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer inden 10. september. Ansøgningen mærkes ’praktikant’ og stiles til:

Fotografisk Center
Carlsberg Tap E
Pasteursvej 14, 1.
DK ? 1799 København V

Ansøgningen kan også fremsendes per mail til: kk@nullphotography.dk

Studentermedarbejder til Arkivet ved Thorvaldsens Museum

Har du lyst til at tilegne dig en omfattende viden om Thorvaldsens liv og kunst og om europæiske kunst-kredse i 1800-tallets første halvdel? Har du lyst til at publicere og formidle Thorvaldsens private og forretningsmæssige breve og andre historiske kilder i det digitale arkiv på Thorvaldsens Museums hjemmeside? Skriver du letforståeligt og flydende? Er du omhyggelig, og har du blik for detaljen?

Så er stillingen som studentermedarbejder i Arkivet sikkert noget for dig.

Arkivet tilbyder en sjældent god mulighed for at lære basalt museumsfagligt håndværk: Hvordan omgås og videreformidles skriftlige primærkilder til en kunstners liv og værk? Hvad fortæller kilden? Hvordan kombinerer man kilden med andre oplysninger? Hvordan navigerer man i det videns­reservoir, som et museums bibliotek og arkiver udgør? Hvordan opsporer man nødvendig viden andetsteds?

Opgaven vil primært bestå i organisering, korrektur og publicering i Arkivet af OCR-scanninger af småtryk. Arbejdet giver stor erfaring med at ordne og formidle mangfoldige oplysninger på den mest brugervenlige og overskuelige måde samt med digital formidling generelt.

Du vil indgå i et nært samarbejde med det øvrige arkivteam, der består af fire kunsthistorikere.

Læs mere om Arkivet på http://arkivet.thorvaldsensmuseum.dk/om og udforsk selve arkivet på http://arkivet.thorvaldsensmuseum.dk/

Vi foretrækker, at du er nået til overbygningsniveau, men om du kommer fra kunsthistorie eller et andet beslægtet fag, er underordnet, så længe du har interessen og kvalifikationerne.

Stillingen er tidsbegrænset til et år med mulighed for forlængelse.

Lønnen vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Arbejdstiden vil være 15 timer ugentligt, fordelt på to dage efter nærmere aftale.

Startdato: Snarest muligt.

Yderligere oplysninger: Projektleder Ernst Jonas Bencard på 33 32 15 32.

Ansøgningsfrist: 16. september 2013.

Ansøgning med et eksempel på en skriftlig opgave indsendes digitalt via Københavns Kommunes hjemmeside under ledige job i Kultur- og Fritidsforvaltningen på http://www.kk.dk/da/om-kommunen/job/ledige-stillinger

Her finder du også den ansøgningsformular, du skal bruge for at søge jobbet.

Thorvaldsens Museum
Bertel Thorvaldsens Plads 2
1213 København K

Start-up fashion label in CPH seeks part-time employee (8-15 hours week)

A new start-up fashion label in Copenhagen is looking for a fashion design, marketing, design, or art/photography student who is interested in playing an important role in the business start-up and operations. It is a new business, and there will be opportunity to learn and develop a wide range of skills.  The successful application will do lots of different things, and have the role of assistant.

Requirements:
– a strong interest in fashion, design, marketing, and art/photography; fashion design experience or training a plus; knowledge of fabrics also a plus
– fluency in English and Danish, other languages a plus (especially German, Swedish, or Asian languages)
– interest or experience in business administration, accounting experience a plus, excel skills desirable
– flexibility and desire to learn, ability and willingness to work independently
– 35-50 hours per month, some flexibility in terms of schedule

Duties:
– helping with a wide range of tasks for setting up a new business, devleoping marketing strategy
– record keeping and expense tracking, completing expense reports accurately and in a timely manner.
– helping develop collection and working with sourcing of materials

Salary: 150 kr/hour.

If you are interested, please send a resume and cover letter to:
dylan@nullkronencollection.com