Det Flydende Teater søger instruktørassistent

Det Flydende Teater søger en alsidig instruktørassistent til årets sommerforestilling på Furesøen: »DANNER« – en grevinde af folket.

Har du lyst til at være en del af en teaterproduktion og være helt tæt på den kunsteriske process og få en masse erfaring, så læs videre her.

OM STILLINGEN
Prøveperioden har allerede opstart d. 6. maj og finder sted på hverdage og nogle weekenddage til og med premieren d. 20. juni.

Prøverne vil foregå i Teatergrads prøvesal i Nordvest samt på Furesøen. Teatret vil i disse tilfælde sørge for transport fra København til Furesøen.

Som instruktørassistent vil du få mange alsidige opgaver, og du vil have en afgørende rolle i at få produktionen til at rulle.

NB: Stillingen er ulønnet.

OM FORESTILLINGEN
Historien om Grevinde Danner er én af de mest spektakulære i Danmarkshistorien. Louise Christine Rasmussen fødes i 1815 som et uønsket produkt af et patriarkalsk samfund, hvor manden tog, hvad han mente var hans, og kvinden var underlagt hans luner og behov.

Men Louises liv er også fortællingen om en kvinde, som fødes i rendestenen og gør effektivt op med samfundets forventninger. Tidens normer giver hun fanden i og insisterer på at være et frit handlende og tænkende individ. Hertil kommer en succesfuld forretning med parisermode. Og så elsker hun to af landets mest magtfulde mænd, avisudgiveren Carl Berling og Kong Frederik 7. Avisudgiveren får hun barn med. Kongen bliver hun gift med.

ANSØG
Send en mail til instruktør og kunstnerisk leder af teatret Pelle Nordhøj Kann på pelle@nulldetflydendeteater.dk

Læs mere om forestillingen her.

Mungo Park søger projektpraktikant

Kunne du tænke dig at være en del af Mungo Parks projekter, har du flair for eventplanlægning og lyst til at få erfaring med projektledelse, PR-strategier og afvikling af arrangementer?

Så se her, for Mungo Park i Allerød søger en praktikant til projektorienteret arbejde under ledelse af producenterne, Line Hauger og Anne Sophie Fogedby.

Projektpraktikant

Udover teatrets kerneaktiviteter (teaterproduktioner) så har Mungo Park projekter som producenterne skal tage sig af. Disse projekter vil være kontinuerlige og afgrænsede projekter, hvor en praktikant vil få indblik i alle faser af projektledelse. Arbejdet vil indebære strategi, PR, markedsføring, planlægning, implementering og koordinering af disse projekter i tæt samarbejde med producenten. Der vil derfor både være skrivebordsarbejde og praktisk arbejde som projektpraktikant.

Praktikantstillingen er ulønnet, men du får betalt transporten i din praktikperiode.

Projekter

Af igangværende projekter kan bl.a. nævnes TeaterBattle og Kosmodrom:

Teaterbattle er en upcoming teater festival- og konkurrence som afvikles først i efteråret. TeaterBattle er sat i søen for at bringe Danmarks kommende teaterstjerner sammen i en udfordrende og lærerig ramme af vækstlagsteater. Som projekt-praktikant får du mulighed for at være med til at gennemføre TeaterBattle 2013, da den løber af stabelen d. 17-19. oktober 2013.
Læs mere om TeaterBattle her:

http://www.teaterbattle.dk

Kosmodrom møder og gøder teater- og musikmiljøet på en ny måde i Gladsaxe Kommune. Det er Kosmodroms vision at transformere Gladsaxe Kommunes kulturliv bl.a. igennem intimkoncerter og større musikalske arrangementer, samt teaterforestillinger og workshops.
Læs mere om Kosmodrom:

http://www.facebook.com/kosmodrom.dk

Om dig

Du interesserer dig for kulturformidling, events og det mangfoldige kulturlivs muligheder nationalt og internationalt. Du har gå-på-mod, organisationstalent, og har det godt med at have og tage et ansvar. Du gør dig umage med at bevare over-blikket i pressede situationer, er idérig, god i en telefon og skriftligt stærk.

Er det lige dig, så send en ansøgning til Line på line@nullmungopark.dk senest  d. 1. juni. Praktikperioden starter 1. august og forløber tre måneder frem. Arbejdstiden og tidsperioden vil blive aftalt med praktikanten.

Du kan klikke dig til mere info om Mungo Park på www.mungopark.dk, www.facebook.com/mungoparkteater, http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/mungopark.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Mungo Park søger praktikanter

Mungo Park i Allerød søger en kommunikationspraktikant og en producentpraktikant.

Kommunikationspraktikant

Mungo Park er en lille arbejdsplads med rigtig mange forskelligartede aktiviteter, der skal kommunikeres. Det indebærer, at arbejdet spænder fra små praktiske opgaver til større strategiske satsninger, fra presse og markedsføring til community management og newsfeed optimering m.m. Som praktiksted kan vi tilbyde læring og erfaring indenfor kommunikationsarbejdet og viden om de mange særlige aspekter ved arbejdet i en kultur- og oplevelsesvirksomhed.

Producentpraktikant

Udover teatrets kerneaktiviteter (teaterproduktioner) så har Mungo Park projekter som vores producent skal tage sig af. Disse projekter vil være kontinuerlige og afgrænsede projekter, hvor en praktikant vil få indblik i alle faser af projektledelse. Arbejdet vil indebære strategi, PR, planlægning, implementering og koordinering af disse projekter i tæt samarbejde med producenten. Der vil derfor både være skrivebordsarbejde og praktisk arbejde som producentpraktikant.

Begge praktikantstillinger er ulønnede, men du får betalt transporten i din praktikperiode.

Om dig
Du interesserer dig for kulturformidling, events og det mangfoldige kulturlivs muligheder nationalt og internationalt. Du har gå-på-mod, organisationstalent, og har det godt med at have og tage et ansvar. Du gør dig umage med at bevare over-blikket i pressede situationer, er idérig, god i en telefon og skriftligt stærk.

Er det lige dig, så send en ansøgning til os på mail: katrina@nullmungopark.dk eller line@nullmungopark.dk senest den 20. december. Mærk ansøgningen hvilken praktik-stilling du søger. Praktikperioden starter primo februar og forløber min. tre måneder frem. Arbejdstiden og tidsperioden vil blive aftalt med praktikanten.

Du kan klikke dig til mere info om Mungo Park på www.mungopark.dk, www.facebook.com/mungoparkteater, http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/mungopark.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venlige hilsner,

Katrina Schelin
Kommunikationschef, Mungo Park
&
Line Hauger
Producent, Mungo Park

 

Teaterkritiker Anne Middelboe Christensen live-anmelder Pernille Gardes »Circus of Life« 9. nov. Dansehallerne

Teaterkritiker Anne Middelboe Christensen live-anmelder Pernille Gardes »Circus of life« 9. nov. Dansehallerne

kl. 20 forestillingen »Circus of Life«
kort pause
kl. 21.10 Live-anmeldelse og debat med publikum

Forestillinger ser man i teatret. Anmeldelser læser man i avisen. Denne aften får du det hele – og anmeldelsen oven i købet live fra anmelderen selv. Brutal eller begejstret?

Vi har inviteret teaterkritiker, Anne Middelboe Christensen, til at anmelde »Circus of Life« live fra scene efter forestillingen og fortælle om sine mellemregninger. Hvad har trukket op, hvad ned og hvorfor? Anne Middelboe Christensen samler op på forestillingens forskellige elementer og fortæller om, hvordan de spiller sammen i afgørelsen. Hun kommer også ind på anmelderens egen oplevelse og redegør for de objektive og subjektive kriterier – og hvad der – i dette tilfælde – er udslagsgivende.

Efter anmeldelsen er der åben debat mellem publikum og Anne Middelboe Christensen.

Udover at give en ekstra dimension til aftenens kunstneriske oplevelse, håber vi, aftenen vil byde på spændende bryderier mellem anmelder og publikum – og ikke mindst være en øjenåbner for publikums møde med moderne dans.

AnneBegejstring og Brutalitet, Anne Middelboe Christensen liveanmelder »Circus of Life« 9 nov. i Dansehallerne. Middelboe Christensen er aktuel med bogen »BEGEJSTRING & BRUTALITET – en guide til anmelderens rolle« (Informations Forlag). Bogen er et indspark i debatten om anmeldelser – og tegner et portæt af anmeldelsens position i samtidens mediestrøm og kunstkritik og anmelderens forpligtelser over for kunstnere og læsere.

Anne Middelboe Christensen har været teaterkritiker ved Dagbladet Information siden 1995 og ved børneteateravisen.dk siden 2004 samt medlem af juryen bag Årets Reumert siden 2008. Anne Middelboe Christensen er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og har været ekstern lektor i Kulturjournalistik ved Københavns Universitet siden 1995.

»BEGEJSTRING & BRUTALITET« kan købes til særpris 150 kr. (normalpris 199 kr.) – læs mere om bogen på Informations Forlag

KØB BILLETTER TIL PÅ TEATERBILLETTER.DK

Pernille Gardes »Circus of Life« i Dansehallerne 7.-11. nov.

OM »Circus of Life« – i syndens, lystens og følelsernes vold

En falleret cirkustrup tager os med i manegen og fortæller små humoristiske og groteske historier fra det virkelige liv om vores skyggesider og fejlbarligheder. Artisterne skifter karakter fra et billede til et andet, i bevægelse og transformation – fra scene til scene. Grotesk og absurd. Nøgne kroppe. Tildækket hud. En mand tæller synder. Sælsomt og gådefuldt. Tåge og dis. Lys og skygge.

Circus of Life er provokeret af syndefaldet og kirkens definition af de syv dødssynder. »Du må ikke« frister os og gør os til mennesker. Vi bliver bevidste om vores krop og om vores seksualitet. Vi opdager, at vi er nøgne og sårbare. Vi er mennesker med kendskab til godt og ondt.

Hvorfor frister og lokker det forbudte? Hvorfor pirrer det vores nysgerrighed og vækker lysten til ulydighed? Kan vi sige os fri for griskhed, frådseri, hovmod, liderlighed, vrede, dovenskab og misundelse? Har syndefaldet og de syv dødssynder mistet deres værdi eller spiller de stadig en rolle for os i dag?

Circus of Life udfordrer syndens skikkelser og ansigter og blotlægger vores dilemmaer og skyggesider imens vi ledes på sporet af svarene på de mange spørgsmål. Træd med ind i manegen – træd ind i livets cirkus.

Medvirkende Tiziana Fracchiolla & Alexandre Bourdat
Stemmen MC Jabber
Koreografi, idé, tekst & iscenesættelse Pernille Garde
Dramaturgisk konsulent Vibeke Wrede fra Scenekunstens Udviklingscenter i Odsherred
Koreografisk konsulent
Louise Hyun Dahl

Komponist Greatmusic
Lysdesign Michael Breiner
Kostumer Rikke Von Qualen
Rekvisitør Sara Vilslev Video Mikal Bing
Foto Natascha Tiara Rydvald/ Freddy Tornberg/ Line Riise

SPILLESTED & PERIODE
Dansehallerne, Lille Carl, Pasteursvej 20, 1799 KBH V, www.dansehallerne.dk
7.-11. november 2012. Anmeldelse kun den 9. november.
ons.-fre. kl. 20, lør.-søn. kl. 15 og kl. 20. Varighed: 60 min. uden pause

BILLETTER
35 – 120 kr. http://www.teaterbilletter.dk/index/eventdetails/eventno/32113
eller i Dansehallerne, se dansehallerne.dk
ung gruppe 35 kr. / løssalg 50 kr. Undgå gebyr, køb og print fra teaterbilletter.dk

Læs mere: http://www.dansehallerne.dk/circus-of-life.html

Assistent til Tue Biering søges!

Glad Teater søger en instruktørassistent fra d. 26. april til d. 26. juni. Med forestillingen tager det første hold skuespillere, med funktionsnedsættelse, afgang fra en treårig uddannelse på Glad Teaters skuespillerskole. Forestillingen produceres af professionelle kræfter, både på den kunstneriske og tekniske side. Tue Biering skal instruere og Jeppe Kristensen er dramaturg .

STADIG*UDEN*TITEL
… er en fysisk og visuel forestilling skabt af 15 afgangselever fra Glad Teater – hvor tableauer af sang, venten, dans, humor og elektroniske medier bliver til en kalejdoskopisk fortælling om livet her og nu.
Arbejdsopgaver:

Notere under prøveforløb

Rette manuskript til.

Dokumentere sceniske forsøg.

Informere de medvirkende om praktiske ændringer i løbet af prøverne.

Hjælpe med diverse små praktiske ting.

Prøverne finder sted på Glad Teater i Nordvest i tidsrummet kl. 9.30 – 16.00 mandag – torsdag.

MEDVIRKENDE:
Skuespillere: Elever fra Glad Teater
Instruktør: Tue Biering
Dramaturg: Jeppe Kristensen
Scenograf: Marie Rosendahl Chemnitz
Skuespiller coach: Lars Werner Thomsen

Forestillingen er, udover at være en interessant produktion for publikum, en reklamesøjle for de 15 nyuddannede skuespillere. I den forbindelse vil den danske teater- og filmbranche blive inviteret til at opleve de nye og anderledes skuespillere arbejde professionelt på scenen.
Samtidig med premieren lanceres Glad Casting, Danmarks første castingbureau for skuespillere med funktionsnedsættelse. Glad Casting skal promovere skuespillerne og hjælpe interesserede branchefolk med de praktiske udfordringer ved at ansætte skuespillere med funktionsnedsættelse.
Målet er at afgangsforestillingen, Glad Casting og fremtidige Glad Teaterproduktioner samlet vil skabe mulighederne for at skuespillere med funktionsnedsættelse får muligheden for at deltage aktivt i centrale roller i det danske kulturliv.

Stillingen er ulønnet, men vil til gengæld rumme en masse spændende opgaver.

Læs mere om os og forestillingen på: www.tv-glad.dk/teater

For yderligere information kontakt venligst: Loa Haislund Larsen på telefon: 38 12 01 12/61 33 26 16 eller e-mail: loa@nulltv-glad.dk

Thomas Iratus søger instruktørassistent

Vil du være med til at opsætte en teaterforestilling? Har du lyst til at arbejde et par intensive måneder med dygtige scenekunstnere fra Afrika og Europa?

Thomas Iratus er en teaterforestilling om det rige Nord og det fattige Syd. To unge mænd møder hinanden i Paris under de voldsomme sociale spændinger i 2005. Den ene er burkiner, søn af den afrikanske uafhængighedsbevægelse, og den anden er dansker, søn af det skandinaviske velfærdssamfund. Forestillingen kredser om spørgsmålet, hvordan man “tager sin historie på sig”.

Forestillingen får premiere på Københavns Musikteater d. 6. maj 2011. Vi søger en instruktørassistent, som vil hjælpe os med prøver og opsætning. Forudgående kendskab til teaterarbejde er en fordel, men intet krav. Vi forventer dog, at du har et godt kendskab til fransk, da forestillingen spiller på fransk. Arbejdet består primært i at planlægge prøver, tage noter og rette i manuskript, og bistå instruktøren i det praktiske arbejde omkring opsætningen.

Der vil være mulighed for at hjælpe til med at afvikle forestillingen. I den forbindelse betaler vi et mindre honorar.

Arbejdsperioden er 1. april – 15. maj.

Forfatter og iscenesætter er Kristian Husted, som har studeret ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, og er uddannet ved École Jacques Lecoq i Paris. Skuespillerne kommer
fra Burkina Faso, England, Mali og Sverige.

Stillingen er ulønnet, men vi dækker eventuelle rejseudgifter.

Send en mail til thomas.iratus@nullhotmail.com med et par ord om dig selv og kortfattet cv, eller ring til instruktøren, Kristian Husted: 51 34 13 83. Du kan se et par videoklip fra tidligere workshops her: http://thomasiratus.posterous.com/. Vi glæder os til at høre fra dig!

Praktik som instruktørassistent?

Vil du være med til at opsætte en teaterforestilling? Har du lyst til at arbejde et par intensive måneder med dygtige scenekunstnere fra Afrika og Europa?

Thomas Iratus er en teaterforestilling om det rige Nord og det fattige Syd. To unge mænd møder hinanden i Paris under de voldsomme sociale spændinger i 2005. Den ene er burkiner, søn af den afrikanske uafhængighedsbevægelse, og den anden er dansker, søn af det skandinaviske velfærdssamfund. Forestillingen kredser om spørgsmålet, hvordan man “tager sin historie på sig.

Forestillingen får premiere på Københavns Musikteater d. 6. maj 2011. Vi søger en instruktørassistent, som vil hjælpe os med prøver og opsætning. Forudgående kendskab til teaterarbejde er en fordel, men intet krav. Vi forventer dog, at du har et godt kendskab til fransk, da forestillingen spiller på fransk. Arbejdet består primært i at planlægge prøver, tage noter og rette i manuskript, og bistå instruktøren i det praktiske arbejde omkring opsætningen.

Der vil være mulighed for at hjælpe til med at afvikle forestillingen. I den forbindelse betaler vi et mindre honorar.

Arbejdsperioden er cirka 1. april – 15. maj.

Forfatter og iscenesætter er Kristian Husted, som har studeret ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, og er uddannet ved École Jacques Lecoq i Paris. Skuespillerne kommer
fra Burkina Faso, England, Mali og Sverige.

Stillingen er ulønnet, men vi dækker eventuelle rejseudgifter.

Send en mail til thomas.iratus@nullhotmail.com med et par ord om dig selv og kortfattet cv, eller ring til instruktøren, Kristian Husted: 51 34 13 83. Du kan se et par videoklip fra vore workshops her: http://thomasiratus.posterous.com/. Vi glæder os til at høre fra dig.