Behind the Scenes: Dansk Bygningsarv

Stedsans – en ny måde at arbejde med steder på – Kom med bag facaden, når Dansk Arkitektur Center og en række innovative og kreative aktører inviterer til branche-get-together og giver dig indblik i virksomheden, dens projekter og menneskene bag. Til Behind the Scenes møder du branchen på tværs af fagskel, får viden om aktuelle og brancherelevante tendenser og tematikker, og styrker dit professionelle netværk.

Dansk Bygningsarv inviterer til oplæg om steders betydning i Bygningskulturens Hus, hvor direktør Thomas Martinsen og rådgivningschef Mette Mechlenborg vil fortælle om konceptet stedssans – en ny måde at gå til steder på.

I det meste af det forrige århundrede er vores steder kommet til at ligne hinanden. Motorveje, hotelkæder, butikscentre og identiske boliger har bredt sig ud over det danske landskab, så det i dag kan være svært at se, hvor henne i landet man i virkeligheden er. Tiden er måske ved at være moden til at lade stedet tale for sig selv. Hvad kendetegner et sted? Og hvad gør det til dét sted frem for andre steder?

Dansk Bygningsarv har med konceptet stedsans, sat stedets betydning på dagsordenen. Dansk Bygningsarv rådgiver om aktivering og genanvendelse af bygninger og bymiljøer gennem tværfaglige analyser, projekter og kampagner, og vil med stedsansfilosofien udfordre vanetækningen inden for arbejdet med bygningsarv og det byggede miljø.

Tilmelding og pris:

Tilmelding er nødvendig via nedenstående link.
Det koster 75 kr. at deltage.
>> Tilmeld dig her

Om Dansk Bygningsarv:

Dansk Bygningsarv er en privat og tværfaglig rådgivningsvirksomhed ejet af den erhvervsdrivende fond Bygningsarvsfonden. Virksomheden rådgiver fonde, offentlige myndigheder og bygningsejere om udvikling i det byggede miljø.

Dansk Bygningsarv bor i og driver Bygningskulturens Hus i Nyboder i København, som et bygningskulturelt kontorfællesskab og vidensmiljø.

Tjek Bygningsarvs stedsansblog, hvor bla. sociolog Henrik Dahl, skuespiller Jens Arentzen, formand for Bygningskultur Danmark Birthe Iuel og mange andre giver deres definition på, hvad et sted er:

>>Bygningarvs stedsansblog 

>> Læs mere om Dansk Bygningsarv her

>> Se alle Behind the scenes- arrangementerne

PRAKTIK: VIL DU ARBEJDE MED INTERNATIONAL KOMMUNIKATION I EN KREATIV VIRKSOMHED?

Henning Larsen Architects søger en kommunikationspraktikant, der kan starte i enten august eller september 2014. Praktikperioden er fire eller fem måneder efter aftale, og arbejdstiden er 37 timer om ugen. Jobbet er lønnet.

Hvad kan vi tilbyde?

Som praktikant i Henning Larsen Architects’ kommunikationsafdeling bliver du en del af et team i København, der arbejder med intern og ekstern kommunikation og samarbejder med vores kontorer i München, Riyadh, Oslo, Istanbul, Hongkong og på Færøerne.

Du vil få gode muligheder for at sætte dit præg på vores kommunikationsaktiviteter. Der vil være mulighed for at prøve mange af de opgaver, der er en del af hverdagen i en travl kommunikationsafdeling.

Vi producerer nyhedshistorier og baggrundsartikler, både til trykte medier og til web, ligesom vi dagligt forbereder små historier med fagligt indhold til vores sociale medier.

Hvad forventer vi af dig?

Du skal være i gang med en uddannelse med fokus på kommunikation. Hvis du interesserer dig for design, arkitektur og byudvikling er det en stor fordel. Arkitekt- og designstuderende med en tillægsuddannelse i journalistisk formidling er også velkomne som ansøgere.

Gode sprogkundskaber er en forudsætning. Du skal tale og skrive engelsk. Jobbet kræver nysgerrighed, kreativitet og stor selvstændighed. Hvis du har erfaring med eller kompetencer indenfor grafisk design, fotografi eller video, vil vi gerne høre om det.

Hvem er vi?

Henning Larsen Architects er Danmarks mest internationale arkitektvirksomhed. Vi er over 230 medarbejdere, der repræsenterer mere end 30 nationaliteter. Vi arbejder på projekter i mere end 20 lande. Stemningen i lokalerne på Vesterbrogade er livlig, engageret og travl.

Hvis du vil have et indblik i vores hverdag kan du følge os på Facebook, Instagram, LinkedIn eller Twitter.

Send din ansøgning i dag

Send din ansøgning og CV til kommunikationschef Farid Fellah påffe@nullhenninglarsen.com. Der vil være samtaler løbende.

Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte Farid Fellah på telefon 82313160, mobil 60352160 eller e-mail ffe@nullhenninglarsen.com.

Opslag som pdf: Praktikant_til_kommunikation_2014

clapclap søger praktikanter med mod på at tage ejerskab i foråret 2014

01NEW_clapclap logo_white_medbox

Teater- og kulturkompagniet clapclap blev grundlagt som en forening i 2011 af instruktør Marie Østerskov som også fungerer som daglig leder i kompagniet. Visionen i clapclap er at skabe professionel scenekunst, hvor form og indhold udfordres.

Se mere om os på: www.clapclap.dk og www.facebook.com/TeaterClapClap

Vi forestiller os at din praktik strækker sig over 16 uger og at du arbejder 16 timer om ugen. Vi arbejder i øjeblikket på 4 forskellige projekter som mangler finansiering for at blive realiseret. Vi søger derfor praktikanter som har mod på at tage ejerskab i foreningen og selvstændigt arbejde med fundraising og  kreativ finansiering til ét af de 4 projekter.

Som praktikant vil du arbejde med:

  • Udarbejdelsen af finansieringsstrategien for det givne projekt du har valgt, i samarbejde med Marie og det frivillige produktionshold.
  • At udføre finansieringsstrategien for det givne projekt selvstændigt men med rådgivning fra Marie.
  • At udvælge private fonde og offentlige puljer som kunne være interesserede i det givne projekt.
  • At tage kontakt til finansieringspartnere og afholde møder med finansieringspartneren, Marie og bestyrelsen.
  • At skrive fondsansøgninger (på alle projekter forelægger der ansøgninger og budgetter som dog skal gennemarbejdes og målrettes de forskellige fonde og finansieringspartnere)
  • I samarbejde med andre praktikanter og frivillige, at skabe en stærkere profil for clapclap på facebook.
  • At skabe dit eget lille, kultur – eller teaterprojekt i clapclaps rammer med det formål at undersøge, undervise eller underholde en målgruppe (f.eks. en udstilling i vores store butiksvinduer, en lille workshop eller et event). Projektet skal følge clapclaps profil og godkendes af Marie. Du vil bruge samlet ca.50 timer på projektet i din praktikperiode.
  • Du vil afslutningsvis skulle evaluere din praktikperiode med Marie og bestyrelsen.

Vi tilbyder:

  • Startkursus i fundraising, afhængig af din erfaring (1 dag)
  • Erfaring med finansiering i kultur/scenekunst sammenhæng
  • Et dejligt arbejdsmiljø (kontor på Oehlenschlægersgade 13, kld. th 1663 KBH V)
  • Stort ejerskab
  • Brancheindblik
  • Netværk
  • Videndeling mellem kunstnere og produktion (tværfagligt fokus)
  • Kreativitet og et åbent mindset
  • Muligheden for at realisere dit eget lille projekt
  • Muligheden for at fortsætte i clapclap efter endt praktik som en del af det frivillige produktionshold
  • Mulighed for lønnet arbejde hvis dit projekt får støtte og du har den fornødne erfaring til at projektlede det.

Hvis du er interesseret, eller vil høre mere, så skriv til os på: marie@nullclapclap.dk

Vi glæder os meget til at høre fra jer!

Mange Hilsner,

clapclap

PRAKTIKANT TIL FOTOGRAFISK CENTER

fotografisk center

Fotografisk Center søger en kunsthistoriestuderende med særlig interesse for fotografi til at assistere med organisering af Fotografisk Centers udstillinger ? herunder formidling. Som praktikanti Fotografisk Center vil du komme til at indgå i alle dele af processen omkring det at producere en udstilling ? herunder assistere med kuratering, fondraising, udstillingsopbygning, udstillingstekster og synliggørelse af udstillingen via sociale medier.

Vi kan således tilbyde et alsidigt og lærerigt praktiskforløb, der giver en god indsigt i både kuratering og drift af et mindre udstillingssted med store ambitioner.

Ud over interesse for og viden om fotografi, video og samtidskunst generelt forventer vi, at du er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Vi forventer, at du i dit praktikforløb kan afse to til tre dage eller ca.15 –  20 timer om ugen i efterårssemesteret. Vi kan desværre ikke yde løn i forbindelse med praktikken.

Fotografisk Center har eksisteret siden 1996. Vi viser ca.seks årlige udstillinger af kamerabaseret kunst med fokus på fotografi og video i vores lokaler på Carlsberg. For yderligere information kontakt Fotografisk Centers leder Kristine Kern på 3393 0996 eller kk@nullphotography.dk

Send en kort, motiveret ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer inden 10. september. Ansøgningen mærkes ’praktikant’ og stiles til:

Fotografisk Center
Carlsberg Tap E
Pasteursvej 14, 1.
DK ? 1799 København V

Ansøgningen kan også fremsendes per mail til: kk@nullphotography.dk

Københavns Museum søger formidlingsmedarbejdere!

Københavns Museum søger 1-2 studerende som formidlingsmedarbejdere til at varetage modtagelse, formidling og dialog med museets brugere.

Københavns Museum ønsker at skabe nysgerrighed, videbegærlighed og diskussionslyst hos borgerne omkring hovedstaden og præsentere København som en moderne metropol med et levende dynamisk forhold til sin kulturarv.

Museet formidler for en bred og varieret brugergruppe i museumsbygningen på Vesterbrogade, på VÆGGEN og gennem byvandringer i byens rum. Læs mere på www.copenhagen.dk

Til at varetage museets modtagelse og information, mødet med brugerne og formidling i form af omvisninger, byvandringer og undervisning søger vi ansvarsfulde studerende, som har lyst til at formidle Københavns historier, til at møde brugerne åbent og imødekommende og som vil medvirke til at understøtte og videreudvikle museets forskellige formidlingsformer, samtidig med at du skal indgå i de konkrete praktiske opgaver omkring publikumsbetjening. Du kommer til at indgå i et team på i alt otte, der dækker disse områder i museets åbningstid.

Kompetencer

  •     Faglig dybde om København – i nutidigt og historisk perspektiv.
  •     Åbenhed og imødekommenhed.
  •     Ansvarlighed, overblik og omhu.
  •     Gerne skæv viden og indsigt om byen.
  •     Det er en fordel, hvis du har kendskab til museets konkrete formidlingsprojekter og forløb.

Arbejdsfunktioner består blandt andet i

  •     omvisninger, byvandringer og undervisning
  •     betjening af museet brugere
  •     publikumsbetjening incl. varetagelse af billetsalg og butik
  •     åbning og lukning af museet på weekend vagter.

Arbejdstid og sted

  •     12 timer i gennemsnit pr. uge med faste og indkaldte vagter.
  •     På Københavns Museum og i byrummet.
  •     Der er min. to faste weekendvagter pr. måned.
  •     Opstart 1. august 2013

For yderligere oplysninger kontakt leder af skoletjenesten Sidsel Risted Staun på 2280 6982

Deadline: 17. juni 2013
Søg stillingen her: http://www.kk.dk/da/om-kommunen/job/ledige-stillinger

Københavns Museum
Vesterbrogade 59
1620 København V

CINEMATEKET SØGER PRAKTIKANT TIL EFTERÅRET 2013 (ans.frist. 13. juni)

Er du KANDIDATSTUDERENDE ved en videregående uddannelse? Er du VILD MED FILM? Og vil du gerne have PRAKTISK ERFARING MED FILMFORMIDLING?

Her er muligheden for at arbejde med markedsføring af et af verdens største filmprogrammer gennem et helt semester.

CINEMATEKET – Det Danske Filminstituts biografer – viser hver måned mere end 80 film: Premierer. Klassikere. Prisbelønnede film. Festival-perler. Kult og kitsch for kenderen og den nysgerrige. Dokumentarer i alle afskygninger. Desuden har vi løbende en stribe events og særarrangementer på plakaten.

Som praktikant vil du indgå i arbejdet med markedsføring af hele Cinematekets program. Du skal bl.a. være med til at:

  • udarbejde pressemeddelelser og materiale til Cinematekets nyhedstjeneste
  • levere og redigere indhold til www.cinemateket.dk
  • synliggøre Cinemateket via sociale medier (Facebook etc.)
  • være med til opdyrke nye målgrupper

Vi lægger vægt på, at du:

  • brænder for at arbejde med filmformidling
  • arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt
  • taler og skriver flydende dansk
  • er god til at skrive kort og præcist til både tryk og web
  • kan tænke skævt og se nye vinkler i en historie

Som praktikant får du en bred kontaktflade med Det Danske Filminstituts medarbejdere og brugere samt med pressen og filmbranchen. Dette kræver åbenhed og gode samarbejdsevner. Du skal desuden have lyst til både rutineprægede opgaver og udviklingsopgaver. Under praktikopholdet vil vi løbende diskutere, hvilke opgaver du skal arbejde med, så opholdet både bliver relevant for os og for dig med din uddannelsesbaggrund, erfaringer og ønsker.

Praktikstillingen er ulønnet og løber fra 2. september 2013 og 4 mdr. frem. (Praktikopholdet skal kunne meritoverføres som del af studieforløbet).

Læs mere om Cinemateket på www.cinemateket.dk –  og find nærværende opslag på: http://www.dfi.dk/Service/OmDFI/Ledige-stillinger/Praktikant-i-Cinemateket-i-efteraaret-2013.aspx

Få flere oplysninger hos presse- og filmkoordinator Morten Tang,
mortent@nulldfi.dk.

Ansøgningsfrist 13. juni 2013 til:

Det Danske Filminstitut/Cinemateket, Att. Morten Tang, Gothersgade 55, 1123 København K / pr. mail:
mortent@nulldfi.dk

OPULENS: KUNST & OVERFLOD

OpulensSYMPOSIUM
23. februar 2013, kl. 13.00-15.00
Nationalmuseet – Prinsens Palæ
Ny Vestergade 10 – 1471 København K
Gratis adgang for alle interesserede

Svulmende kvindeskikkelser, fede penselstrøg, sitrende kromflader, farveeksplosivt blomsterflor. Kunsthistorien er fuld af overflod, materielt som tematisk. Kunsten som statussymbol formidlet på lærred eller i skulptur. Eller ren malerglæde; fascination af hvilke forunderligt suggestive genstande og kroppe, verden rummer. Øjet overstrømmes, kunstværkets betydning bliver umulig at beskrive fuldt ud, en tredje betydning indfinder sig, som Roland Barthes skriver. Rene blokke af sansning. Er kunstoplevelsen i sig selv opulent?

Hannah Heilmann: Den pelsede. Hårornamentik og den Anden som ideal.
Anders V. Munch: Helhedens fylde. Gesamtkunstwerker hos Wagner, Klinger, Behrens og Taut.
Camilla Skovbjerg Paldam: Fra overflod til afsondring. Når kunsten bliver ækel.

Arrangeret af Dansk Kunsthistoriker Forening. Symposiet efterfølges af generalforsamling i Dansk Kunsthistoriker Forening. Læs mere på foreningens hjemmeside.

Skriveklubber på Hovedbiblioteket – tilmelding netop nu

Hovedbibliotekets skriveklubber for voksne starter op igen. Tilmeld dig senest den 20. januar 2013 (se info nedenfor).

FIKTIONSKLUBBEN er for alle, der vil være bedre til at mestre ordene, sproget, historierne – og møde andre med samme skrivekløe. Underviserne er yngre undervisningserfarne litteraturformidlere og forfattere.

Fire skriveklubber – noget for enhver
FIKTIONSKLUBBEN har fået vokseværk, så i år tilbyder vi fire klubber:

  • Fiktionsklubben Ung: for dig, der er 17-22 år og har skrivekløe (underviser: Adda Djørup)
  • Fiktionsklubben Start: for dig, der brænder for at komme i gang med
  • at skrive (underviser Line Kveiborg)
  • Fiktionsklubben Prosa: for dig, der allerede så småt er i gang med at skrive (underviser: Lars-Bo Nørgaard)
  • Fiktionsklubben Bib: for dig, der har lyst til at lade dig inspirere af eksperimenter med bøger, ord og historier (underviser: Lea Fløe Christensen)

Tilmelding senest den 20. januar:
Tilmelding til Fiktionsklubben Ung på mafisc@nullkff.kk.dk
Tilmelding til Fiktionsklubben Start, Prosa og Bib på lea.floe.christensen@nullkff.kk.dk

Klubberne løber henover foråret (februar/marts – maj/juni) og koster 320-500 kr.
Læs mere her

 

Lærerigt og udfordrende praktikophold på SPOR 2013

Vil du arbejde med festivalproduktion og kommunikation, så tilbyder SPOR et udfordrende praktikophold i foråret 2013 i København.

SPOR søger en praktikant som vil være med til at til søsætte festivalen i maj 2013. I tæt samarbejde med festivalens ledelse og team vil du få indblik i en bred palet af festivalarbejdet; du vil få opgaver indenfor koncertproduktion og kommunikation og være med til at skabe kontakt til et internationalt og dansk musik- og kunstmiljø. SPOR’s kontor ligger i København.

Arbejdet består i at assistere med opgaver indenfor:
– Produktion af koncerter og udstillinger
– Kommunikations- og pressearbejde
– Planlægning af receptioner og pre-events
– Hvervning og koordinering af frivillige
– Afvikling af festivalen i maj 2013

Vi forestiller os, at du:
– er overbygningsstuderende på et af de æstetiske fag
– brænder for samtidsmusik og -kunst
– arbejder effektivt og selvstændigt og kan lide at have mange bolde i luften
– formulerer dig godt mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
– kan lide at arbejde praktisk, kreativt og løsningsorienteret
– er god til at tage initiativer og samarbejde

Vi tilbyder:
– Indblik og erfaring med realisering af festivalen, herunder koncerter, udstillinger mv.
– Indblik i og erfaring med presse- og kommunikationsarbejde
– Samarbejde med internationale og danske kunstnere samt aktører inden for kulturlivet
– Arbejdsplads på Amager i København i et kreativt kontorfællesskab med udsigt over Øresund

Praktik, periode og ansøgning:
SPOR festivalen er et lille sekretariat, som er dybt afhængig af gode medarbejdere og praktikanter. Vi betragter vores praktikanter som kolleger og stiller derfor store krav til selvstændighed og engagement. Til gengæld vil du som praktikant ved SPOR festivalen få lov at opleve et meningsfyldt ansvar og en følelse af at være en uundværlig aktør i den proces, det er at lave en festival.

Vi forestiller os at praktikperioden begynder i slutningen af januar/start februar 2013 og slutter ultimo maj 2013. Arbejdstiden er ca. 25-30 timer om ugen.
SPOR’s kontor ligger i København. Selve festivalen finder sted fra d. 9.-12. maj i Aarhus. I perioden op til og under selve festivalen skal du være indstillet på at arbejde fuldtid i Aarhus.

Er du interesseret, så send en kort motiveret ansøgning med CV til Anne Marqvardsen, anne(a)sporfestival.dk inden 16. januar 2012.

CINEMATEKET SØGER PRAKTIKANT TIL FORÅRET 2013 (ans.frist. 3. jan.)

Er du KANDIDATSTUDERENDE ved en videregående uddannelse? Er du VILD MED FILM? Og vil du gerne have PRAKTISK ERFARING MED FILMFORMIDLING?

Her er muligheden for at arbejde med markedsføring af et af verdens største filmprogrammer.

CINEMATEKET – Det Danske Filminstituts biografer – viser hver måned mere end 80 film: Premierer. Klassikere. Prisbelønnede film. Festival-perler. Kult og kitsch for kenderen og den nysgerrige. Dokumentarer i alle afskygninger. Desuden har vi løbende en stribe events og særarrangementer på plakaten.

Som praktikant vil du indgå i arbejdet med markedsføring af hele Cinematekets program. Du skal bl.a. være med til at:

•udarbejde pressemeddelelser og materiale til Cinematekets nyhedstjeneste
•levere og redigere indhold til www.cinemateket.dk
•synliggøre Cinemateket via sociale medier (Facebook etc.)
•være med til opdyrke nye målgrupper

Vi lægger vægt på, at du:

•brænder for at arbejde med filmformidling
•arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt
•taler og skriver flydende dansk
•er god til at skrive kort og præcist til både tryk og web
•kan tænke skævt og se nye vinkler i en historie

Som praktikant får du en bred kontaktflade med Det Danske Filminstituts medarbejdere og brugere samt med pressen og filmbranchen. Dette kræver åbenhed og gode samarbejdsevner. Du skal desuden have lyst til både rutineprægede opgaver og udviklingsopgaver. Under praktikopholdet vil vi løbende diskutere, hvilke opgaver du skal arbejde med, så opholdet både bliver relevant for os og for dig med din uddannelsesbaggrund, erfaringer og ønsker.

Praktikstillingen er ulønnet og løber fra 1. februar 2013 og 5 mdr. frem. (Praktikopholdet skal kunne meritoverføres som del af studieforløbet).

Læs mere om Cinemateket på www.cinemateket.dk – og find nærværende opslag på http://www.dfi.dk/Service/OmDFI/Ledige-stillinger/Praktikant-i-Cinemateket-i-foraaret-2013.aspx

Få flere oplysninger hos presse- og filmkoordinator Morten Tang, mortent@nulldfi.dk.

Ansøgningsfrist den 3. januar 2013 til:
Det Danske Filminstitut/Cinemateket Att. Morten Tang Gothersgade 55 1123 København K / pr. mail: mortent@nulldfi.dk