STUDIEJOB: FÅ DIN VIDEN I SPIL SOM GUIDE I DANSK ARKITEKTUR CENTER

Som guide skal du:

  • Guide grupper gennem nye byområder og det
    historiske København (til lands, vands og på cykel)
  • Gennemføre omvisninger for grupper i forbindelse
    med vores skiftende udstillinger

Ansøgningsfrist: Mandag d. 22. februar 2016. Samtaler forventes afholdt i uge 9

Læs hele opslaget (pdf).

Kunst på 60 sekunder: Festival viser ultrakorte film i byrummet

Kortfilmfestivalen 60Seconds åbner officielt 15. februar i KoncertKirken på Nørrebro og viser efterfølgende årets udvalgte kortfilm på forskellige offentlige lokations i København, Køge og Helsingør hele ugen frem til d. 21. februar.

60Seconds er en urban filmfestival, der hvert år viser kortfilm i det offentlige rum og modtager film fra hele verden. De faste krav til filmene er at de skal fortolke et tema, være lydløse og vare maksimalt 60 sekunder.

Læs mere på www.60sec.org.

MUSEUMSINSPEKTØR

Sorø Kunstmuseum søger en museumsinspektør med ansvar for undervisning, formidling og kommunikation.

Sorø Kunstmuseum lægger vægt på dialog og brugerinddragelse, for herved at stimulere den æstetiske og sanselige oplevelse, hvor den enkelte museumsgæst kan lade sig forføre, undres og reflektere.

Vi søger en ny inspektør, der vil være med til at gøre vores visioner til virkelighed. Du vil få ansvaret for udvikling og gennemførelse af museets undervisningsprojekter, hvor flagskibet i disse år er et kulturregionalt projekt om ”lærende partnerskaber”, der tager sigte på at implementere skolereformen på kunstmuseerne.

Du skal ligeledes stå for museets formidlingsindsats, og bidrage til at nytænke samlingsformidlingen. Du skal videreudvikle igangsatte projekter med eksterne samarbejdspartnere samt etablere nye, ligesom du har ansvar for museets omvisere. Endelig vil du få ansvaret for museets kommunikation, herunder indsatsen på de sociale medier.

Stillingen er i udgangspunktet en deltidsstilling, men er frem til udgangen af 2018 opgraderet til en fuldtidsstilling.

Ansøgningsfrist d. 2. marts.

Læs hele opslaget (pdf).

Studerende til kunstformidlingsprojekt på Danmarks Tekniske Universitet, DTU

Brænder du for formidling af kunst og vil du gerne arbejde på DTU i Lyngby med et selvstændigt kunstformidlingsprojekt, er dette studenterjob noget for dig.

DTU ønsker at igangsætte et projekt, der skal formidle de kunstværker, som DTU igennem årene er blevet begunstiget med via donationer. Til dette arbejde søger vi en studerende, der kan stå for udvikling af et formidlingsprodukt, der i en standardiseret form, skal fortælle om de enkelte værker, deres oprindelse, donor og baggrunden for den aktuelle placering på DTU med henblik på at styrke interessen og synligheden af DTU’s flotte campus.

Lønnen vil blive fastsat efter gældende overenskomst. Arbejdstiden vil være 12-15 timer ugentligt, fordelt på to dage efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist: 25/2 2016

Læs hele opslaget (pdf).

Karl Bovin. Odsherreds Beduin

Forårets udstilling på Sorø Kunstmuseum sætter fokus på odsherredmaleren Karl Bovin. Den vil portrættere en farverig og facetteret kunstner, som udover billedkunsten interesserede sig for arkæologi, samlede på insekter og sommerfugle, mestrede flere sprog bl.a. kinesiske og arabisk og som ikke mindst var en var en fremragende musiker.

Udstillingen følger denne livskunstner til de to lokaliteter, som fik en helt særlig betydning for hans kunst: Odsherred, hvor han boede, og Bahrain, som han rejste til på ekspeditioner gennem to årtier. Den vil samtidig se på de udfordringer og muligheder, der ligger i at fastholde landskabet som motiv midt i et eksperimenterende århundrede. Som en anden Lawrence of Arabia bevægede Bovin sig på kanten af en tid, umiddelbart inden beduinernes Arabien blev til moderne oliestater og det gamle Odsherred blev overtaget af sommerhusfolket.

Fernisering: Torsdag d. 11. februar kl. 17

Arrangementer

28. feb. kl. 14-15
Kunstsalon: Naturen – den uudtømmelige kilde v. Jesper Knudsen, Odsherreds Kunstmuseum.
Om Karl Bovin og Odsherredsmalerne, der fra 1930 og frem udgør den fjerde og yngste af de fire store kunstnerkolonier – efter Skagen, Fynboerne og Bornholmermalerne.

17. april kl. 14-15.30
Tværfalig salon v. cand. mag. og psykoanalytiker Pia Skogemann
I forbindelse med Bovin udstillingen fortæller Skogemann om de eventyrlige historier, der er forbundet med myten om Gilgamesh og området Dilmun, der menes at have været inspiration til historien om Edens Have.

Læs mere på http://www.sorokunstmuseum.dk/udstillinger/copy_of_planlaeg-en-dag-i-soro

Fotografi som kritisk forskning

Artist talk med billedkunstner, Søren Lose, onsdag d. 10. februar 2016 kl. 16.30

Søren Lose arbejder for øjeblikket i SVKs store fotoværksted på værker, der skal udstilles på Det Nationale Fotomuseum fra slut april sammen med fotokunstner, Julie Boserup. Udstillingen tager direkte afsæt i Det Kongelige Biblioteks omfattende foto- og billedarkiv, som rummer over 17 mio. billeder. Det overordnede tema er storbyens arkitektur og rum, og i den forbindelse udvælger Lose billeder af konkrete bygningsværker og anonyme konstruktioner fra arkivet, som han sætter ind i en teoretisk/filosofisk ramme ud fra tre overordnede begreber: Konstruktion, dekonstruktion og destruktion. Her skaber han komplekse billedcollager med storprint samt rumlige objekter.

Tilmelding nødvendig.

Læs mere her: http://svfk.dk/artikel/artist-talk-med-billedkunstner-soeren-lose

Jeg er rig

En absurd farce om skilsmisse og uagtsomt manddrab
Spiller på TEATERØEN 25. & 26 februar

Kirsten bor alene i et overbelånt hus efter manden er skredet med en yngre model. Om en time får hun besøg af et par, som eventuelt vil købe huset. Men inden de kommer, er hun lige nødt til at skjule et lig.

JEG ER RIG er en grotesk historie om en almindelig kvinde i en ualmindelig situation. Et uskyldigt kys med dødelig udgang. En telefon, der ringer på de helt forkerte tidspunkter. En kuffert fuld af kontanter. Og så til slut: En hævn.

JEG ER RIG spiller på TEATERØEN:
25. & 26. februar, begge dage kl. 20.00.

Billetter kan købes på www.teaterbilletter.dk

TEATERØENs bus kører gratis fra Christianshavns Torv 30 min. før hver forestilling.

Bag forestillingen: 

Medvirkende:
Lene Poulsen

Instruktør:
Rasmus Ask

Instruktørassistent:
Sarah Gottlieb

Scenograf:
Theis Witzel

Foto:
Lisbeth Holten

Varighed:
1 time 45 minutter inkl. pause

Se mere på www.teateroen.dk 

TEATERØEN / William Wains Gade 11 / Refshaleøen

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I STUDENTERNES GALLERI?

Studenternes Galleri

Studenternes Galleri søger nye frivillige!

Som en del af gruppen vil du komme til at arbejde med projektudvikling, kuratering, presse, sociale medier, grafisk design af plakater mm. Du vil opdage nye evner hos dig selv og bidrage til et kreativt rum for studerende på KUA.

Vi holder regelmæssige møder på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, hvor vi holder til. Du skal have mod på at arbejde med små projekter både derhjemme og sammen med os andre. Du behøver ikke selv at være kreativ, bare du har lysten til projektet og læser på Københavns Universitet.

Send os en ansøgning til studenternesgalleri@nullgmail.com med lidt info om dig selv; Hvad studerer du, hvor langt er du med studiet, hvorfor vil du gerne være med i galleriet, og nævn eventuelt hvilke erfaringer du har.

Skriv gerne snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!
– Studenternes Galleri
www.facebook.com/studenternesgalleri

End Of Dreams : Artist talk

FOTOFORUM 11. FEBRUAR MED NIKOLAJ BENDIX SKYUM LARSEN

fc_endofdreams_email_sig

Mød udstillingsaktuelle Nikolaj Bendix Skyum Larsen på FotoForum og hør ham fortælle om End of Dreams. Her sætter han projektet i sammenhæng med sin øvrige produktion af migrationsværker: Promised Land, På kanten af Europa, End of Season, Ode to the Perished og Rendezvous. Skyum Larsen har i en del år undersøgt de skyggesider, der er forbundet med flygtningetilværelsen. End of Dreams er en totalinstallation, hvor video, skulptur og fotografi skaber en helhed for udfoldelsen og sansningen af projektet. Det samlede værk er en ode til de mange menneskeliv, der er gået tabt i forsøget på at krydse Middelhavet. Forliste håb om at nå Europa og finde fred. Larsen vil efter foredraget vise rundt i udstillingen, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til kunstneren.

FotoForum med Nikolaj Bendix Skyum Larsen, torsdag d. 11. februar kl. 17-19Pris inkl. en øl eller et glas vin: 45 kr. Gratis for medlemmer af Fotografisk Center og Dansk Journalist Forbund. Tilmelding:info@nullphotography.dk eller 3393 0996.