10/9 2018 Dokumentarfilm & dialog / THE HUMAN BODY VERSUS THE PERFORMATIVE BODY

Dansehallerne & Kunsthal Charlottenborg inviterer til filmvisning af den roste dansedokumentar BALLERINA af instruktør Maja Friis. 

I forlængelse af filmen vil Maja Friis og danser Ana Sendas (P) tale om den kreative proces ved tilblivelsen af filmen med afsæt i deres koreografiske metoder, inspireret af site-specific undersøgelser, bevægelse som greb i filmisk historiefortælling og temaer, som inspirerede karakteren i filmen.

Det foregår 10. september 2018 i Charlottenborg Art Cinema, Nyhavn 2, Kbh K kl. 19-21. Fri entré.

Aftenen begynder med visning af dansedokumentaren Ballerina (52 min.) en poetisk dansedokumentar inspireret af Elsa Marianne von Rosens livslange ægteskab med dansen.
Et poetisk blik på en sand “pas de trois” – på balancen mellem menneskelig kærlighed og kunstnerisk passion.

Filmen blev i 2013 nomineret til en Bodil for ‘Bedste Danske Dokumentar’ og blev præmieret af Statens Kunstfond.

Uddrag fra filmen:
 “Nothing shall ever come between me and dancing” Elsa Marianne von Rosen, 9 år gammel.

Link til filmens hjemmeside
majafriis.dk/projects/ballerina/

Om Maja Friis – instruktøren bag Ballerina
Filmisk historiefortælling er for mig kunsten at skabe audiovisuel koreografi – at skabe følelser i bevægelse. I mit arbejde sigter jeg mod at bruge bevægelse gennem tid og rum som greb til at skabe visuelle og æstetiske oplevelser, der kan røre os på en måde, der ligger udenfor tid og rum. At skrive manuskriptet er at koreografere bevægelserne i kameraet såvel som bevægelserne foran det: Bevægelse og stilstand, skygger og lys, farver og fravær, lyd og stilhed.

Maja Friis har en Cand-mag i filmvidenskab fra Københavns Universitet med tilvalg i dramaturgi og i Dansens æstetik og historie. Temaet i hendes afsluttende afhandling var “Bevægelse som filmisk narrativ”. Desuden har Maja haft research-studier i dans på film ved La Cinémathèque de la Danse i Paris.
www.majafriis.dk

Eventet er en del af programrækken CHOREOGRAPHY IN ACTION
Dansehallerne præsenterer møder mellem tilknyttede kunstnere og gæster fra Dansehallernes programmer og forestillinger – alle indenfor feltet koreografisk scenekunst. Ny kunstner hver mandag.
Programmet foregår på engelsk, og er dog åbent for alle, der er interesseret i at opleve ny koreografisk performativ kunst gennem intellektuelle og fysiske oplevelser.
Der er fri entré.

Mere info om eventet her

 

En bæredygtig fremtid for kunstnere – Foredrag med Andy Horwitz

Hvad vil det sige at være udøvende kunstner i 2018, og hvad skal der til for at overleve?

Den 4. juni kan du møde forfatteren og produceren Andy Horwitz i København. Her taler han ud fra sine erfaringer med the Brooklyn Commune Project, der arbejder med at udvikle en ny, bæredygtig grobund for kunst- og kulturlivet i USA. (Foredraget er på engelsk). 
Tilmeld dig inden 31. maj og læs mere her:

Foredraget er en del af International Encounters
Udviklingsplatformen og Dansehallerne samarbejder om en række events i foråret 2018 med fokus på at udvikle koncepter for nye, bæredygtige koreografiske produktionsstrategier. Foredrag og workshops med internationale kunstnere og teoretikere skal give dansere, og andre der arbejder med koreografi, inspiration til at navigere på et område, der i disse år gennemgår store forandringer.

Praktisk
International Encounters #4
Foredrag med Andy Horwitz
4. juni 2018 kl. 11 -13

Open Call for 60Seconds festival 2018 on “HOME IS”

Open call for video entrances to 60Seconds Festival

MAKE A: #1 minute short, #no sound, #an original film, #no credits, #4×3 aspect ratio, mpg4 film, #about: HOME IS…

Some helping key words for your entrance:

Habitat, belong to, identity, refugee, refuge, nomad, homesick, the right to a home, migration, homeless, retreat, the making of a home,

Home provides shelter, security and the shield from where we can look at the world. Homes are an integral part of complex social structures, adapting and taking form after cultural and geographical environments.

Everyday millions from around the world are forced to flee their homes. While some search for a new safe haven holding on to the fight of building new lives elsewhere, others accept their new situation becoming a paradox of the worlds metropolis. We are delighted to invite artists and film-makers to participate in 60Seconds open call and encourage them to capture the essence of this theme in a video proposal of one minute shorts without sound.

The ten best videos selected by the jury will be presented at the festival from 19-25th. February 2018.

Deadline for participation: 1st February 2018

www.60sec.org

VI ER VERDEN

Sted Sort/Hvid, Staldgade 26-30,  1699 København V
Periode 29.04.2017 – 20.05.2017

BILLETTER MED STUDIE – OG GRUPPERABAT  – husk: fredag er billigdag!

Vi forsøger at rumme dem alle. Flygtninge på flugt fra krig, sult og katastrofer, de hjemløse, de syge og de svage. Men hvordan kan vi rumme hele verden, når vi ikke engang kan rumme vores egen nabo?

De tre skuespillere Maria Rich, Nicolai Dahl Hamilton og Peter Flyvholm forsøger i forestillingen VI ER VERDEN at finde ind til et nyt fællesskab, mens de konstant bliver forstyrret af deres egne telefoner, venners facebook-opdateringer og sms’er, der tikker ind. Vil det lykkes? Få svaret i instruktør Tue Bierings og scenograf Marie Rosendahl Chemnitz’ VI ER VERDEN.

VI ER VERDEN er en forestilling om den forbandede rummelighed. Og et eksperiment. VI ER VERDEN får aldrig premiere og ændrer sig fra dag til dag, den er i konstant udvikling, er omstillingsparat og fleksibel. Lige som verden og menneskeheden i den.

VI ER VERDEN er en co-produktion mellem Biering/Chemnitz og Sort/Hvid

Sted Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V
29.04.2017 – 20.05.2017
Tirsdag-fredag kl. 20.00, lørdag kl. 17.00
Sprog Dansk
Varighed ca. 120 min.

BILLETTER 

Koncept, instruktion og scenografi TUE BIERING og MARIE ROSENDAHL CHEMNITZ Medvirkende MARIA RICH, NICOLAI DAHL HAMILTON og PETER FLYVHOLM

ROMA

Sted SORT/HVID, STALDGADE 26-30,  1699 KØBENHAVN V
Periode 28.03.2017 – 08.04.2017

BILLETTER MED STUDIE – OG GRUPPERABAT  – husk: fredag er billigdag!

Hvor er det godt at sove? Hvor er det godt at tigge? Hvor er det godt at samle flasker? I hvilken vinkel er det bedst at sidde, så man ikke læner sig mod sure butiksejeres ruder? Og hvor stresser politiet mindst muligt?

ROMA viser romaernes skjulte København, og Gina er vores guide. Gina er ekspert. Hun er selv fra Rumænien, har i årevis tigget foran Coop for at sende penge hjem til sine tre børn. Hun lærte engelsk i fængslet ved at se amerikanske tv-serier nonstop, indtil hun blev løsladt på grund af manglende beviser.

George er romamusiker fra Rumænien. Han oplever, hvordan danskerne elsker musikken og dansen, men ikke er vilde med menneskerne bag. 72 procent af danskerne har en negativ opfattelse af romaer, viste en YouGov-undersøgelse forrige år.

George tager os med på en roadmovie ned gennem Europa, langs de tyske motorveje og til landsbyerne, hvor tiggerne og flaskesamlerne kommer fra.

Gina, George og andre romaer i transit inviterer til romafest med musik og dans. For at blive klogere på vores fordomme mod dem og deres fordomme mod os. For at høre om romaernes 1000-årige historie i Europa. Og om, hvorfor de altid rejser tilbage til Rumænien med en fladskærm.

ROMA er en byvandring. En bustur. En romafest. Det er en vandreforestilling af PARADOX Intertainment og Sort/Hvid.

Sted SORT/HVID, STALDGADE 26-30, 1699 KØBENHAVN V
28.03.2017 – 08.04.2017
TIRSDAG-FREDAG kl. 20.00 LØRDAG kl. 15.00 og 19.00 SØNDAG kl. 13.00 og 18.00
Sprog DANSK OG ENGELSK
Varighed 120 MIN. 

BILLETTER

Koncept og instruktion DANIEL WEDEL Performance, sang og dans GINA IONESCU, GEORGE MIHALACHEÖZLEM SAGLANMAK og romaer i transit Co-produktion mellem PARADOX INTERTAINMENT og SORT/HVID

RACE TO ZERO

Sted PAKHUS 11, DAMPFÆRGEVEJ 2, 2100 KØBENHAVN
Periode 24.01.2017 – 11.02.2017
BILLETTER MED STUDIE – OG GRUPPERABAT – husk: fredag er billigdag!

»En stor del af RACE TO ZERO består af koreografi. Koreografi er jo dybest set en slags regler for, hvordan noget skal bevæge sig. Det samme kan man sige om algoritmer. De er regler for, hvordan noget agerer. Så vi bruger koreografi til at give publikum en fornemmelse af, hvad det egentlig er, algoritmerne gør.«

Læs interview med Kristian Husted,  idémand bag RACE TO ZERO her

’Race to zero’ er kampen om at være først. Et finansielt kapløb om at nå aktiehandlen før de andre. Om at nå nul sekunder med algoritmerne som våben. Her har mennesket tabt for længe siden. Det tager ham et sekund bare at løfte armen, to sekunder at klø sig i håret. Han har ikke en chance over for algoritmerne, der på ét eneste sekund kan købe og sælge 3.000 aktier, og som arbejder så hurtigt, at de ikke længere opererer i millisekunder, men i mikrosekunder. Mennesket er håbløst bagud.

Yel Kayés og Sort/Hvids lecture performance RACE TO ZERO er en undersøgelse, af hvad der sker med mennesket, når algoritmerne arbejder. RACE TO ZERO er en performance om, hvordan mennesket forstår sig selv over for algoritmernes logikker. Hvad gør de ved kroppen, hvad gør de ved tålmodigheden. Hvad gør det i det hele taget ved mennesket, når algoritmerne konstant vurderer, aflæser, forudsiger.  Tørke i Rusland, Aleppos fald, en forkert iPhone-kode. Der er algoritmer i alt. De måler alt, mærker alt, ser alt. Også dig.

RACE TO ZERO er anden del i Yel Kayés trilogi om verdensøkonomien. Første del var ‘Point Omega’ om finanskrisen.

Sted PAKHUS 11, DAMPFÆRGEVEJ 2, 2100 KØBENHAVN
24.01.2017 – 11.02.2017
TIRSDAG-FREDAG kl. 20.00 LØRDAG kl. 17.00
Sprog Engelsk
Varighed  60 MIN.
BILLETTER

Idé  KRISTIAN HUSTED Kollektivt lavet af KRISTIAN HUSTED,  MARIE-LOUISE STENTEBJERG, JON BONNICI og OLIVIA RIVIERE Komposition og lyddesign KENN MOURITZEN Lysdesigner SØREN KNUD Scenografisk konsulent CARSTEN BURKE KRISTENSEN Algoritmekonsulent SEAN MCINTYRE Dramaturg TANJA DIERS Dramaturgassistent SARAH RYSGAARD JENSEN Støttet af STATENS KUNSTFOND Co-produktion mellem YEL KAYÉ og SORT/HVID

LIVING DEAD – tør du se din frygt i øjnene?

Sted PAKHUS 11, DAMPFÆRGEVEJ 2, 2100 KØBENHAVN
Periode 03.11.2016 – 22.11.2016
BILLETTER MED STUDIE – OG GRUPPERABAT – husk: fredag er billigdag!

”… Christian Lollikes mest vellykkede forestilling siden den Reumert-nominerede Disney-depression All My Dreams Come True (2013) …  Alle med bare den mindste interesse for scenekunst og samtid burde flokkes…” – Weekendavisen. Se flere anmeldelser her.

Nu er de her, flygtningene er nået frem til din by. En strøm af zombier, der har taget frygten med til Europa, og som ingen kan kontrollere. Humanismen står for fald, skal vi kæmpe eller flygte? 

Sorte spøgelsessjæle rejser mod Europa som en ødelæggende og frådende masse. De ser sig ikke tilbage og er helt udhungrede, som levende døde. Når de ankommer, bliver de anbragt i store flygtningelejre, hvorfra de kan udklække deres psykisk hærgede børn, som ikke har anden fremtid end tyveri, kriminalitet og vold. Vores eneste chance er at håbe på, at Middelhavet sluger dem. Kan vi overskue andre muligheder?

SE TEASERS HER

LIVING DEAD er en gyserforestilling om tre mennesker, der forsøger at holde hovedet koldt i vor tids største flygtningekrise. Et mareridtsagtigt vrangbillede af vores angst for det fremmede og tabet af egne kulturelle værdier. Læs mere her.

Forestillingen er første værk i et nyt 3-årigt samarbejde mellem Aarhus Teater og Sort/Hvid.

Sted PAKHUS 11, DAMPFÆRGEVEJ 2, 2100 KØBENHAVN
03.11.2016 – 22.11.2016
MANDAG-FREDAG kl. 20.00 LØRDAG kl. 17.00
Sprog DK
Varighed 90 MIN.
BILLETTER
UNDERVISNINGSTILBUD

Medvirkende ÖZLEM SAGLANMAK, MORTEN BURIAN, MARIA RICH, MOGENS DAHL KAMMERKOR Tekst og instruktion CHRISTIAN LOLLIKE Tekstfragmenter MADS MADSEN, TANJA DIERS Scenografi MARIE ROSENDAHL CHEMNITZ Lysdesigner MORTEN KOLBAK Lyddesigner JES THEEDE Dramaturg TANJA DIERS Musikalsk indstudering MOGENS DAHL Instruktørassistent SIGRID JOHANNESEN Co-produktion mellem SORT/HVID, AARHUS TEATER Støttet af BIKUBENFONDEN

CLICK Festival søger praktikanter foråret 2017

Vild med kunst, teknologi og kultur? Og på udkig efter et kvalificerende praktikforløb? CLICK Festival 2017 søger praktikanter med interesse for event, programlægning og formidling.

Hvad kan vi tilbyde dig? Vi kan love, at du som praktikant bliver en del af vores engagerede team, hvor overlæggeren for såvel ambitionsniveau som arbejdsglæde er meget høj. Dine input og ideer bliver taget seriøst, og teamet står klar som sparringspart på dine studieopgaver, hvis du ønsker dette. Vores nationale og internationale netværk bliver også dit netværk. Vi giver tilskud til dine transportudgifter.

CLICK Festival. CLICK præsenterer samtidskultur og kunst fra hele verden inden for genren art, science & technology. Vi har eksisteret siden 2011, og hvert år i maj byder vi publikum på 2 dages koncerter, installationer, workshops, talks og performances. Som praktikant hos os kommer du til at arbejde med programplanlægningen og udviklingen af festivalen, fondsansøgninger, afviklingen og kommunikationen før, under og efter. Festivalen samarbejder bl.a. med toneangivende aktører som Ars Electronica (AU), The Very Mainstream Studio (TW), Recoil Performance Group (DK), Valby Vokalgruppe (DK) samt en række aktører i Danmark, Europa, USA og Asien, så du skal have mod og lyst på en praktikplads, der både har et internationalt vingefang, og som tager pulsen på i morgen – lige nu. CLICK løber af stablen på Kulturværftet og i Kulturhavn Kronborg i Helsingør den 20.- 21. maj 2017. Få mere information på clickfestival.dk

Program & event. Vi booker og arbejder projektorienteret med kunstnere fra ind- og udland til programspor inden for musik, installation, performance, talks og workshops. Som praktikant er du med til at lægge linjen, strukturere indholdet og udvikle koncepter med kant. Du er med til at formidle til festivalens gæster og arbejder med konkrete opgaver fra start til slut. En nysgerrig natur, indsigt i og interesse for niche og undergrundskultur, ny medie- og samtidskunst, samt publikumsudvikling og promovering vil være et stort plus. Vi udvikler festivalen gennem unikke events, som engagerer publikum og iscenesætter festivalen på utraditionel vis. Du får mulighed for at spille ind med ideer og arbejde hands on med branchen og festivalens samarbejdspartnere på tæt hold.

Kommunikation. I løbet af din praktik kommer du til at prøve kræfter med alle facetter af kommunikationsarbejdet; Fra det strategiske helikopteroverblik til lavpraktiske detaljer som webopdatering og korrektur. Du har et skarpt øje for detaljerne, elsker de sociale medier og er stærk til skriftlig engelsk. Som person er du robust og klar til at blive en del af et miljø og et team, der både er hyggeligt og hektisk, kreativt og krøllet. Du er en kommunikationshåndværker, der elsker at få ord under neglene. Både de, der skal kommunikeres via Twitter, Facebook og Instagram, og de, der skal formuleres til vores magasin og web.

Praktik forløb. Praktikken og timetallet er du selv med til at definere, – forløbet er ulønnet, men der gives tilskud til transportudgifter. Praktikperioden løber fra januar til slut maj 2016. Praktikken må gerne være meritgivende til en igangværende videregående uddannelse.
Send gerne din ansøgning snarest muligt. Den skal være os i hænde senest onsdag den 14. december kl.10.00. Samtaler finder sted løbende. For yderligere oplysninger kontakt programchef Søs Vikkelsøe skv64@nullhelsingor.dk /telefon 41 93 11 40.

Ansøgningen sendes til skv64@nullhelsingor.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Magtsalon med Michael Christiansen

TID Mandag 13. juni kl. 20.00
STED Sort/Hvid, Staldgade 38, 1699 København V
BILLETTER

Hvordan bevarer man sine idealer og sin sårbarhed i magtspillets labyrinter?

Michael Christiansen, bl.a. bestyrelsesformand for DR, Dansk Retursystem, Aarhus Universitet og Sort/Hvid, er vært i en salon, der sætter emnerne magt og sårbarhed øverst på dagsordenen. Hvorfor vil man have magt? For hvis skyld? Hvorfor søger man magt? Hvad er idealet?

Til at gæste salonen har Christiansen inviteret filmselskabet Zentropas tidligere direktør Peter Aalbæk Jensen sammen med netop afgåede politisk ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen, der hver har fået til opgave at spille et stykke musik, der skaber forbindelse til deres sårbarhed. Læs mere her.

Arrangementet er en del af Sort/Hvids crowdfunding-kampagne, og aftenens indtægter går ubeskåret til Sort/Hvids nye teater i Kødbyen. Grundet en altødelæggende brand i 2014 afsluttedes teatrets historiske Skindergade-kapitel og efterlod Sort/Hvid uden eget teknisk udstyr, publikumsstole, lys og interiør. Via dette støttearrangement samt crowdfunding-kampagnen vil Sort/Hvid komme et godt skridt tættere på drømmen om det ultimative teaterlaboratorium i Kødbyen.

KICKSTART SORT/HVID på www.sort-hvid.dk/kickstarter

EXODUS

Kan flygtningesituationen reduceres til en ballade? Privilegeret og personlig klagesang 1.-4 juni.

“Is it possible to encounter suffering of migrants with a medieval ballad? Yes, it is! (…) Rarely is the motive of migration approached so warmly-manic. A strong evening.” Nachtkritik

“So smart and so evil!” Süddeutsche

En dansk-schweizisk familie rejser til Sicilien. De ankommer til et opholdssted kaldet Mondo Nuevo. Her samler ni nigerianere kræfter efter en bådfart og venter på deres rejsedokumenter. De nordeuropæiske gæster og beboerne på Mondo Nuevo fortæller hinanden historier, udveksler sange og tilbringer tid sammen – venskab synes muligt, men alligevel udsigtsløst. Sammen slår de tiden ihjel med bordtennis. Det lyshårede barn leger med en badesandal.

EXODUS er en koncert-performance af og med familien Liebmann-Schmidt. Deres ballade om ”de nye europæere” udspringer fra reelle møder, fortællinger og sange, men er langt fra at være en dokumentarisk performance. Inspireret af middelalderlig tradition og på melodien fra den danske ballade “Kongebørnene” berettes der om “landet på den anden side”– et land så langt væk, at tilhørerne bliver nødt til at stole på det, der bliver sunget.

EXODUS havde i forbindelse med Nordwind Festival urpremiere 1. december 2015 på Sophiensæle i Berlin.

Sted SORT/HVID, STALDGADE 38, 1699 KØBENHAVN V
01.06.2016 – 04.06.2016
ONS-FRE kl. 20, LØR kl. 17
Sprog UK
Varighed 75 MIN.
BILLETTER

Vises som en del af CPH STAGE 2016.

Koncept og performance ANDREAS LIEBMANN og CECILIE ULLERUP SCHMIDT Scenografi og kostumer MANUEL GERST Musik MATTHIAS MEPPELINK Lysdesign ANNEGRET SCHALKE Dramaturgi TANJA DIERS Produktion ANNETT HARDEGEN Koreografisk konsulent TIAHESWERY THIAHARAJA Sangcoach JOHANNA PEINE
Co-produktion mellem VIERTE WELT (BERLIN), SKOGEN (GÖTEBORG), ROTE FABRIK (ZÜRICH), NORDWIND FESTIVAL, SORT/HVID Støttet af HAUPTSTDTKULTURFONDS og REGIERENDEN BÜRGERMEISTER – SENATSZKANZLEI KULTURELLE ANGELEGENHEITEN BERLIN, STADT AND KANTON ZÜRICH og STATENS KUNSTFOND